Tilbage til forsiden
 

Metoder til karriereudvikling

Mange forskellige aktiviteter kan bidrage til medarbejderens faglige og personlige udvikling og bringe medarbejderen nærmere et ønsket karrieremål.

Eksempler på metoder

Du kan her se eksempler på forskellige metoder og få inspiration til, hvordan I kan komme i gang med at bruge metoderne. Afhængig af, hvordan I anvender metoderne, kan de fleste fremme både medarbejderens karriere og organisationens udvikling.

Mentoring

En mentor er en person, der er interesseret i at give sin viden og tanker videre til andre som inspiration til faglig og personlig udvikling. En mentor er en rollemodel, som andre kan lære af. Læringen kan være faglig, men mentorrelationen kan også føre til afklaring af personlige forhold, eksempelvis karrieremæssige mål.

Det kan være udviklende både at få og være mentor. Samtidig kan en systematisk brug af mentorer være med til at udvikle organisationen. Se her en række gode råd om mentoring.

International udstationering
Ansatte i centraladministrationen har mulighed for at arbejde som national ekspert i en af EU’s institutioner i en tidsbegrænset periode. For medarbejderen kan det være en god mulighed for at få international erfaring. For arbejdspladsen kan en udstationering bl.a. bidrage med nye viden.

For at blive udstationeret som national ekspert skal den ansatte have mindst tre års akademisk erhvervserfaring. Lønudgiften i udstationeringsperioden afholdes af den danske arbejdsplads med mulighed for refusion af op til 50 pct. af lønudgiften. Læs mere om nationale eksperter.

Arbejdsopgaver og nye funktioner

Arbejdsopgaver og varetagelsen af nye funktioner og ansvarsområder er centrale metoder til at udvikle medarbejderens kompetencer og bringe ham eller hende nærmere et ønsket karrieremål. Det er derfor en god idé systematisk at tænke udvikling ind i den daglige opgaveløsning og i organiseringen af arbejdet.

Se her nogle eksempler på opgaver og funktioner, som på samme tid kan udvikle medarbejderen og organisationen.

Jobbytte

Jobbytte er en metode, der kan føre til kompetence- og karriereudvikling. Det er en mulighed for medarbejderen at prøve sig selv af i nye sammenhænge, og for arbejdspladsen kan det give ny inspiration, at der kommer en medarbejder med nye øjne på arbejdsopgaverne og organisationen.

Læs mere om jobbytte, og hvilke overvejelser der er centrale i forbindelse med jobbytte.


Sidst opdateret : 27.04.2011
Mine genveje
Se præsnetationer fra konference om talent- og karriereudvikling
Birgitte Høfde
Chefkonsulent
Center for HR og Ledelse
Email:bih@modst.dk 
Telefon: 33 95 69 50
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk