Danmarks interesse i ansættelser i EU
Danmark har stor interesse i, at danskere arbejder i de europæiske institutioner. De er med til at præge institutionerne med danske værdier og arbejdsmetoder og bidrager til at fremme forståelsen i EU for danske samfundsforhold.
For den danske centraladministration er det en fordel, at statsansatte akademikere arbejder en tid i institutionerne og tilegner sig international kompetence.
Ved tilbagevenden til Danmark kan styrkede kompetencer, øget faglig indsigt og europæiske netværk være til stor gavn for deres danske arbejdsplads og for centraladministrationen som helhed.
Sidst opdateret : 08.03.2010