Relevant erhvervserfaring
Er du nyuddannet kan du få job som generalist på begyndelsesniveauet for akademiske medarbejdere (AD 5). Det kræver bestået universitetsuddannelse af mindst 3 års varighed og at du har bestået
ansættelsesprøven (concours
).
Siden 2011 har det også været muligt at gå til ansættelsesprøve i et særligt spor for universitetsuddannede med mindst 6 års erhvervserfaring, der indplaceres i den noget højere lønklasse AD 7.
Erhvervserfaring er også et krav ved specialiserede stillinger, hvor du skal gennemføre en ansættelsesprøve eller kan søge opslag fra den institution eller det agentur der efterspørger de specialiserede kompetencer.
At blive ansat som assistent (sekretær) kræver afsluttet uddannelse på gymnasialt niveau samt relevant faglig uddannelse eller mindst 3 års faglig erfaring. Ansættelse som ikke-akademisk sagsbehandler forudsætter relevant videregående uddannelse.
Sidst opdateret : 12.10.2011