HR-grunduddannelsen - en ny uddannelse for HR
Har du brug for mere viden om de forskellige opgaver i en HR-funktion, og hvordan opgaverne kan spille godt sammen? Så er Moderniseringsstyrelsens nye HR-grunduddannelse måske noget for dig.
Uddannelsens indhold
Uddannelsen løber over tre måneder og består af fem moduler, der hver varer én dag.
På modulerne bliver du introduceret til de væsentligste personalejuridiske regler og centrale personale-, løn- og ledelsespolitiske emner. Herudover bliver du præsenteret for en række konkrete HR-værktøjer. Eksempelvis den Personaleadministrative Vejledning (PAV), ISOLA, Lønoverblik, HR-meter og Trivselsmetret.
Undervisningen vil være dialogbaseret og bestå af korte oplæg om de forskellige emner kombineret med bl.a. løsningen af mindre opgaver og drøftelser af dilemmaer.
Læs mere om uddannelsens indhold i folderen om HR-grunduddannelsen.
Målgruppe
Uddannelsen er forbeholdt ansatte i statslige HR-funktioner, og målrettet
dig, som ønsker og har behov for en bred indføring i HR’s opgaveområde.
Du kan fx være ny i jeres HR-funktion eller have siddet i flere år med det samme arbejdsområde i HR.
Uddannelsen forudsætter ikke et bestemt opgavefelt inden for HR.
Hvor og hvornår foregår undervisningen?
Undervisningen foregår i Moderniseringsstyrelsens lokaler, Frederiksholm Kanal 6, København K
Modulerne ligger på følgende dage:
- Modul 1: 21. september 2011
- Modul 2: 12. oktober 2011
- Modul 3: 2. november 2011
- Modul 4: 23. november 2011
- Modul 5: 14. december 2011
Undervisningen foregår fra kl. 9.00 – 16.00.
Pris og tilmelding
Det koster 4.500 kr. ekskl. moms at deltage i uddannelsen.
Der er lukket for tilmelding, da alle pladser er optaget.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om uddannelsen, så kontakt fuldmægtig Theis Kragh Hansen, tlf. 33956964, e-mail: tkh@perst.dk eller chefkonsulent Birgitte Høfde, tlf. 33 95 69 50, e-mail: bih@perst.dk.
Sidst opdateret : 10.11.2011