Tilbage til forsiden
 

Målgruppe, pris og tilmelding

Har du talent for ledelse? Så tilmeld dig statens udviklingsforløb for ledelsestalenter!

Målgruppe

Talent for ledelse retter sig mod dig, der har lyst til og talent for ledelse. Det betyder, at du skal være afklaret om og have mod på at gå ledelsesvejen. Samtidig skal din organisation kunne se et ledelsespotentiale i dig. Det vil sige, at du principielt kunne indgå i planerne om besættelse af fremtidige lederstillinger. Ved at sætte overlæggeren højt for målgruppen til dette forløb, opnås et højt niveau til gavn for både dig som deltager, og for den organisation, der finansierer forløbet.

Læs en tidligere deltagers oplevelse af Talent for ledelse her.

Hvordan kommer du i betragtning?

For at komme i betragtning til forløbet, skal du godkendes af din organisation som værende et ledelsestalent. Det er din egen organisation der bestemmer, hvordan udvælgelsesprocessen mere konkret foregår. Det forventes dog, at din udvælgelse er konfirmeret på toplederniveau. Derfor skal du bede din nærmeste chef udfylde en indstilling, som underskrives af en topleder. Indstillingen finder du under 'Skabeloner' i højre side. Her finder du også den 360 graders feed-forward, som du skal udfylde inden første modul, såfremt du er blevet optaget. 

Personalestyrelsen har lavet en vejledende guide om udvælgelse af deltagere på Talent for ledelse. Denne guide henvender sig til topledere, linjeledere og HR-chefer.

Tilmelding

Når du har fået godkendt din deltagelse på forløbet i din organisation og tilmeldt dig på nedenstående tilmeldingsblanket, får du besked fra Summit Consulting om, at de har modtaget din ansøgning. Ved bekræftet optagelse modtager du et program samt en guide til de ting, du skal have forberedet inden den første samling.

Tilmeld dig her!

Hvad er prisen og omfanget af forløbet?

Det koster 38.500 kr. ekskl. moms at deltage. Forløbet består af et kick-off samt 8 kursusdage. Man bør forvente at skulle bruge tid på forberedelse, øvelser og personlighedstest mellem samlingerne. 

Hvornår udbydes det næste hold? 

Hold 7 er fyldt og starter den 7.maj 2012.  Hold 8 starter 5. september og der er stadig ledige pladser.

  • Kick-off: 5. september 2012
  • Modul 1: 2-3. oktober 2012(internat med overnatning)
  • Modul 2: 12. november 2012
  • Modul 3: 10-11 december 2012 (internat med overnatning) 
  • Modul 4: 16-17. januar 2013
  • Modul 5: 20. februar 2013

Læs mere konkret om indholdet af udviklingsforløbets fem moduler. 

Sidst opdateret : 15.05.2012
Mine genveje
Spørgsmål og Svar
Hvad er prisen for deltagelse i Talent for ledelse?
Svar:

Det koster 38.500 kr. ekskl. moms at deltage i Talent for ledelse

Hvordan tilmelder vi en deltager til Talent for ledelse?
Svar:

Udvælgelse af deltagere til Talent for ledelse kan foregå på flere måder. Som minimum skal udpegningen dog godkendes af nærmeste chef samt af en topchef i organisationen. Du kan som leder eller HR-person få inspiration til både udvælgelse af deltagere til Talent for ledelse og til jeres arbejde med at finde og udvikle ledelsestalenter mere generelt i pjecen 'Guide til udvælgelse af deltagere til Talen for ledelse. Pjecen finder du på denne side.

Er jeg I målgruppen?
Svar:

Talent for ledelse er målrettet dig, der har lyst til og talent for ledelse. Det betyder, at du skal være afklaret omkring og have mod på at gå ledelses vejen. Samtidig skal din organisation se et lederpotentiale i dig. Det vil sige, at du princiepielt kunne indgå i planerne om besættelse af fremtidige lederstillinger.

.
Andreas Klitgaard Bojsen
Fuldmægtig
Center for HR og Ledelse
Email:abn@modst.dk 
Telefon: 33 95 42 83
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk