Tilbage til forsiden
 
nyhedsbillede

Vær med i ledernetværk på tværs af den offentlige sektor!

På baggrund af gode erfaringer arrangerer Moderniseringsstyrelsen nu, i samarbejde med KL og Danske Regioner, nye ledernetværk på tværs af staten, regionerne og kommunerne.

Det kan til tider være en ensom affære at være leder. Både nye og garvede ledere kan have brug for et fristed, hvor de kan reflektere over deres ledelsespraksis, hente ny inspiration, og stille skarpt på dine ledelsesfaglige udfordringer. Derfor etablerer KL, Danske Regioner og Moderniseringsstyrelsen nye ledernetværk på tværs af den offentlige sektor.

Udbytte

Du får mulighed for at træde ind i et fortroligt rum, hvor du via en uformel og tillidsfuld dialog kan kvalificere ideer og konkrete udfordringer.

I netværksgruppen får du:

  • Mulighed for at reflektere over din egen lederrolle og ledelsespraksis
  • Udfordret din selvforståelse
  • Inspiration til nye ideer og måder at gribe tingene an på i din hverdag
  • Sparring på konkrete udfordringer 
  • Inspiration til din karriereudvikling og 
  • Viden om, hvad der foregår på andre offentlige arbejdspladser

Målgruppe og pris

Tilbuddet retter sig mod alle offentlige ledere med personaleansvar. Pris for deltagelse er kr. 4.500 kr. ekskl. moms. Prisen omfatter fem konsulentfaciliterede netværksmøder.

Facilitering

Professionelle netværksfacilitorer driver netværkene.

Tilmelding og yderligere information

For tilmelding og yderligere information: www.kl.dk/tln
Frist for tilmelding er fredag den 25. marts 2011.

Du er også velkommen til at kontakte:

  • Personalestyrelsen: Fuldmægtig Andreas Klitgaard Bojsen på abn@perst.dk
  • KL: Konsulent Magnus Bryde på mbr@kl.dk
  • Danske Regioner: Chefrådgiver Charlotte Koch Hess på ckh@regioner.dk
Sidst opdateret : 10.11.2011
Mine genveje
Tilmeld dig tværoffentligt ledernetværk
Andreas Klitgaard Bojsen
Fuldmægtig
Center for HR og Ledelse
Email:abn@modst.dk 
Telefon: 33 95 42 83
 
Moderniseringsstyrelsen    
Frederiksholms Kanal 6    
1220 København K    
T 33 92 40 49   
E modst@modst.dk