Tilbage til forsiden
 

Regionsdirektør: LUS er en god lejlighed til at tage temperaturen på organisationen

Administrerende direktør Kjeld Zacho Jørgensen i Region Syddanmark ser de årlige lederudviklingssamtaler med direktørerne i koncernledelsen som en rigtig god mulighed for at fokusere på emner, der ikke får så meget plads i det daglige. ”Til daglig er de fleste naturligt meget optaget af at løse de konkrete opgaver. Jeg får derfor rigtig meget ud af den årlige LUS-runde. Helt overordnet fungerer den som en slags generel temperaturmåling – på organisationen og på os som team,” siger Kjeld Zacho Jørgensen.

LUS-runden giver god mulighed for at se regionen lidt fra oven og på tværs af de sædvanlige opgavesøjler. ”Tingene bevæger sig jo hele tiden. Med LUS får jeg et rigtigt godt billede af, hvor regionen er på vej hen – og hvad vi har brug for fortsat at udvikle os i den rigtige retning,” siger Kjeld Zacho Jørgensen.

LUS som vej til at hjælpe hinanden
Et af de emner, som altid kommer op i samtalerne er rammer og vilkår for arbejdet. ”Samtalerne giver mulighed for, at vi kan afstemme forventninger om den enkeltes rammer og vilkår, så vi bedre kan sikre sammenhæng mellem regionens strategiske mål og den måde som den enkelte direktør bruger sine ledelsesmæssige ressourcer på. Vi snakker om, hvordan vi kan hjælpe hinanden uden at træde ind over hinandens ledelsesrum,” siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Andre og mere personlige emner kommer også op under samtalerne. Det kan for eksempel være, at en yngre direktør har behov for at tale om sine karriereplaner og en anden om, hvordan seniortilværelsen skal forløbe. Det er emner, der stiller store krav til fortrolighed og tillid mellem parterne. ”Det er altid en udfordring – også på det her niveau, men min oplevelse er, at vi er så tæt på hinanden, så vi godt tør tage de lidt følsomme snakke også,” siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Tid og fokus er vigtigere end specifik metode
Kjeld Zacho Jørgensen bruger ikke et særligt skema, når han holder lederudviklingssamtaler med direktørerne i koncernledelsen. ”Man skal holde LUS med sine ledere her i regionen, men vi har ikke faste procedurer for, hvordan det skal foregå. Jeg ved, at nogle af mine direktører bruger skemaer, når de selv holder LUS,” siger Kjeld Zacho Jørgensen. Alligevel oplever han, at de samtaler han selv er ansvarlig for giver en god, struktureret mulighed for både at drøfte, hvad der rører sig i organisationen og hvad direktørerne har på hjerte. ”Det, at vi sætter den fornødne tid af og tager samtalen alvorligt, mener jeg er vigtigere end at bruge bestemte skemaer. Så giver et par timer ALTID noget,” siger Kjeld Zacho Jørgensen. Han mener dog samtidig, at LUS-forberedelsesskemaer også kan være en god måde at få struktureret samtalerne på.

Strategisk fokus på fælles problemstillinger
Når runden med samtaler med direktørerne i koncernledelsen er afsluttet, indgår de fælles udviklingsområder som en naturlig del af regionens 2-års planer. 2-årsplanerne fungerer som strategisk rettesnor for regionens udvikling og er fast punkt på dagsordenen på de årlige koncernledelsesseminarer. ”Det giver en mulighed for at sætte fokus på fælles problemstillinger i teamet og i organisationen frem for at lade det falde tilbage på enkeltpersoner,” siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Gode råd til andre offentlige ledere:
- Uanset hvilket niveau LUS skal holdes på, så sørg for forberedelse. Tag processen alvorlig og gør jer klart, hvad formålet med LUS er.

- Gør det så simpelt som muligt, hverdagen er kompliceret nok. Der er ikke grund til at opfinde endnu en papirtiger, hvis I kan klare jer uden. Det vigtigste er, at begge reelt er ”til stede” under samtalen.

-  Prøv det koncept I har valgt, og lav det om, hvis det ikke fungerer. Accepter at indgå i en søge-lære-proces.

-  Sæt arbejdet med LUS ind i en strategisk ramme. Resultaterne skal bruges til noget – i organisationen og af den enkelte leder. 

-  Skab åbenhed omkring selve processen før, under og efter samtalerne. Hvad evalueres, hvordan kommer det til at foregå og hvordan følges der op.


 

Sidst opdateret : 18.06.2010
Mine genveje
Spørgsmål og Svar
Hvad er de vigtigste ting, vi skal være opmærksomme på, når vi gennemfører en ledelsesevaluering?
Svar:

Ledelsesevalueringen er både en vurdering af den enkelte leders performance og et fælles udviklingsværktøj for at skabe bedre ledelse. Det er afgørende, at institution, ledere og medarbejdere er grundigt forberedt. Et vellykket ledelsesevalueringsforløb, har udgangspunkt i jeres ledelsespolitik. I evaluerer på det, I har defineret som god ledelse. Topledelsen skal tage ejerskab og sørge for, at alle i institutionen har kendskab til, hvorfor ledelsesevalueringen gennemføres, og hvad den skal bruges til. Personalefunktionen skal overveje, hvordan evalueringen kan indgå i forhold til de øvrige ledelsespolitiske værktøjer, institutionen benytter. Det er væsentligt allerede i planlægningsfasen at tage stilling til, hvordan der skal følges op. For at opnå troværdighed og tillid bør ledere og medarbejdere inddrages i forberedelsesprocessen og informeres grundigt om ledelsesevalueringen.

Hvad skal jeg som topleder være opmærksom på i forbindelse med ledelsesevaluering?
Svar:

Som i enhver forandringsproces er der behov for, at du som topleder går forrest og engagerer dig. Det er fornuftigt at sikre sig, dels at ledelsesevalueringen bliver strategisk forankret, og dels at formålet med evalueringen og selve processen står klart for både ledere og medarbejdere. Du kan læse mere om toplederens rolle i artiklen 'Ledelsesevaluering i et toplederperspektiv' (Lollike, Lisbeth: Ledelsesevaluering i et toplederperspektiv, Personalestyrelsen (udgivet i håndbogen ”Offentlig ledelse” (red: Sten Hildebrandt og Per Nikolaj Bukh, Børsen Forum), 2003).

 

Hvad får vi ud af at lave ledelsesevaluering?
Svar:
Ledelsesevaluering er et konkret redskab til at udvikle ledelseskompetencen hos ledere i staten. Det primære formål er at skabe et grundlag for udvikling og ikke kun at vurdere ledere. Det konkrete resultat af ledelsesevalueringen kan lederen bruge til at reflektere over den respons, som lederen får – både fra medarbejdere og toplederen. Med ledelsesevalueringen sættes ledelse på dagsordenen på den pågældende arbejdsplads. Ledelsesevaluering er således et af de værktøjer, der konkret kan medvirke til at skabe effektive og attraktive arbejdspladser.
Hvilket materiale kan vi bruge, når vi skal lave ledelsesevaluering i praksis?
Svar:
Personalestyrelsen har samlet materiale om ledelsesevaluering i det offentlige på hjemmesiden. Du finder her inspirationsspørgsmål og vejledning til planlægning, gennemførelse og udvikling af ledelsesevaluering. Du kan finde cases fra stat, kommune og region som inspiration til forskellige ledelsesevalueringsmodeller. Se også pjecen Ledelsesevaluering i staten – et grundlag for dialog og udvikling. Materialet findes på www.perst.dk/ledelsesevaluering.
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk