Tilbage til forsiden
 

Forskning i fremtidens offentlige lederskab

Forskningsprogram om fremtidens lederskab i den offentlige sektor tildelt CBS. Forskningsprogrammet gennemføres i perioden 2010-2013.

I finanslovsaftalen for 2008 blev der afsatte 10 mio. kr. til et forskningsprogram i fremtidens lederskab i den offentlige sektor. Forskningsprogram har fokus på de konkrete udfordringer og problemer lederne møder i deres dagligdag, samt de rammer fremtidens medarbejdere og arbejdspladser stiller for offentlig ledelse. Programmet har til hensigt at skabe ny viden om ledelse i den offentlige sektor samt sikre at denne viden formidles til praksis bl.a. gennem samarbejde mellem forskningsverden og offentlige myndigheder. Forskningsprogrammet er via udbud forankret som ét samlet program på CBS og løber frem til 2014.

Forskningsprogrammet indeholder fire strategiske indsatsområder:

  • Fremtidens medarbejdere og arbejdspladser – hvilken type ledelse bliver efterspurgt?
  • Fremtidens organisationer og organisationsformer – hvilke nye krav stiller det til lederne?
  • Effektiv kompetenceudvikling – hvordan efteruddanner vi bedst vores ledere?
  • Fremtidens styringsformer – hvilken betydning har det for lederrollen?

Tildelingen af forskningsprogrammet  til CBS skete på baggrund af en indstilling fra en tværoffentlig styregruppe, sammensat af en række ministerier samt KL og Danske Regioner, og en forskningsfaglig bedømmelse foretaget af et programudvalg med tre internationale forskere nedsat af Det Strategiske Forskningsråd.

Læse mere om SLIP her.

Sidst opdateret : 28.10.2011
Mine genveje
Mads Biering-Sørensen
Specialkonsulent
Center for HR og Ledelse
Email:mbi@modst.dk 
Telefon: 33 95 15 57
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk