Udviklingsaktiviteter for forskellige personalegrupper
På denne side kan du finde information om de udviklingsaktiviteter for forskellige personalegrupper, som Moderniseringsstyrelsen igangsætter sammen med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK).
Ved OK08 har Moderniseringsstyrelsen og CFU oprettet tre udvalg: OPU, CLOPU og APU. Udvalgene har til opgave at iværksætte udviklingsaktiviteter for statens forskellige personalegrupper og forvalter samlet 20 mio. kr. i overenskomsterperioden 2011-2013.
Udvalgene er hjemhørende i SCK, og du kan kontakte SCK på 33 18 69 69 eller e-mail info@kompetenceudvikling.dk, hvis du vil høre mere om de forskellige aktiviteter.
OPU
OPU står for de Offentlige Ansattes Organisationers (OAO) og Moderniseringsstyrelsens Udvalg. Udvalget beskæftiger sig med kompetenceudvikling af de personalegrupper, som er ansat indenfor OAO’s forhandlingsområde, hvilket vil sige kortuddannede. Du kan se hvem, der sidder i udvalget på SCKs hjemmeside.
CLOPU
CLOPU står for Statstjenestemændenes Centralorganisations (COII), Lærernes Centralorganisations (LC), Overenskomstansattes Centralorganisations (OC) og Moderniseringsstyrelsens Udvalg. Udvalget beskæftiger sig med kompetenceudvikling af de personalegrupper, der er ansat indenfor COII/LC/OCs forhandlingsområde, hvilket primært vil sige lærer og etatsuddannede dvs. ansatte indenfor bl.a. politi, forsvar, SKAT og kriminalforsorgen. Du kan se hvem, der sidder i udvalget på SCKs hjemmeside.
APU
APU står for Akademikernes Centralorganisations (AC) og Moderniseringsstyrelsens Udvalg. Udvalget beskæftiger sig med kompetenceudvikling af akademikere. Du kan se hvem, der sidder i udvalget på SCKs hjemmeside.
Sidst opdateret : 05.12.2011