Tilbage til forsiden
 

Samtalen

I denne fase skal I som HR-funktion være til rådighed, hvis der opstår tvivl og spørgsmål hos medarbejdere og ledere.

Det er vigtigt, at I søger at skabe en god stemning omkring medarbejder-udviklingssamtalerne (MUS). Både lederen og medarbejderen skal gerne se det som en god mulighed for dialog. Det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere er opmærksomme på, at fokus for MUS er det fremadrettede perspektiv.  

Den gode samtale
MUS er en samtale mellem ligeværdige parter. Den gode samtale er præget af, at begge parter:

  • Lytter til hinanden
  • Stiller uddybende spørgsmål i stedet for at argumentere imod
  • Er konkrete og kommer med eksempler
  • Udtrykker det de mener på en respektfuld måde
  • Siger fra ved uenighed

Temaer i MUS
Dagsordnen for en MUS kan se meget forskellig ud. Temaerne kan fx være:

  • Siden sidst
  • Arbejdsopgaver
  • Evaluering af arbejdsindsats
  • Samarbejdet med lederen og kollegaer
  • Arbejdsmængde, tid og prioritering
  • Udviklingsmål og -aktiviteter

Resultat af MUS
Lederen og medarbejderen finder sammen frem til konkrete mål og aktiviteter for medarbejderens udvikling det kommende år. Resultatet er medarbejderens udviklingsplan. Det kan fx være:

  • Aftaler om medarbejderens fremtidige arbejdsopgaver
  • Konkrete mål for arbejdet
  • Kurser og efteruddannelse  
Sidst opdateret : 09.03.2010
Mine genveje
Cecilie Dichov
Fuldmægtig
Center for HR og Ledelse
Email:cdi@modst.dk 
Telefon: 33 92 91 07
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk