Tilbage til forsiden
 

Udvikling af e-læring

Moderniseringsstyrelsen skal over de næste par år tilvejebringe en lang række e-læringskurser til statens medarbejdere. Omkring 70.-90.000 statslige medarbejdere får fri adgang til kurserne via Campus, statens Learning Management System. Læs her, hvordan disse kurser tilvejebringes.

E-læring i Campus dækker over et bredt udsnit af de typiske kompetencebehov hos medarbejdere i staten.

Der findes flere forskellige former for e-læring, men typisk er e-læring et fastlagt læringsforløb af ca. 1-2 timers varighed, som kan løfte kompetencer til et højere niveau. Lyd og billede er de primære formidlingsformer, og interaktionen, dvs. at medarbejderen aktivt skal løse opgaver og svare på spørgsmål, er helt centralt.

Skræddersyet, standard og hjemmelavet…

Moderniseringsstyrelsen tilvejebringer e-læring på tre fronter:

  • Skæddersyede e-læringskurser udviklet i samarbejde med statslige fageksperter og private leverandører. Disse kurser udvikles under rammekontrakter, der beskrives nedenfor.
  • Standard e-læringskurser indkøbes færdige og klar til brug. Læs mere under punktet [udbud] for information herom.
  • Hjemmelavet – eller mere korrekt: Forfatterværktøj og skabeloner til brugergenerede e-læringskurser, således at de enkelte institutioner kan lave egne kurser tilpasset deres individuelle behov. Moderniseringsstyrelsen kører i samarbejde med flere statslige institutioner et pilotprojekt om forfatterværktøjer.

Kommende udbud på e-læring

Under punktet udbud, kan du se, hvilke offentlige udbud Læringsenheden i Moderniseringsstyrelsen forbereder.

Rammekontrakt om e-læring

I 2008 indgik Moderniseringsstyrelsen rammekontrakter med professionelle e-læringsfirmaer, der i samarbejde med statslige fageksperter skal udvikle e-læring til statens ansatte.

De fire leverandører under rammekontrakten er:

  • Grontmij | Carl Bro A/S
  • Key2Know Competence & Learning ApS
  • KMD A/S
  • MOCH A/S

Sidst opdateret : 08.12.2011
Mine genveje
Konflikter teaser
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk