Tilbage til forsiden
 

Skabeloner for aftale om løntillæg til overenskomstansatte medarbejdere, der er omfattet af rammeaftalen om nye lønsystemer

Når du udformer lokale aftaler om løntillæg, bør aftalerne være formuleret klart og utvetydigt for at undgå fremtidige forståelsestvister eller brud på lokale aftaler. Skabelonerne sikrer, at du tager højde for de forhold, der bør være beskrevet i lokale aftaler om løntillæg.

Skabeloner til aftale om lokale løntillæg

Skabelonerne dækker ikke intervallønnede medarbejdere.

Vejledning til skabelonerne

Kvalifikationstillæg er som hovedregel varige, men kan også aftales som midlertidige tillæg, hvis forholdene taler herfor.

Sådan udfylder du skabelonerne:

  • Word-skabelonerne kan kun indeholde ét løntillæg pr. aftale. Hvis I aftaler flere tillæg til en medarbejder, skal du udfylde flere skabeloner eller bruge excel-skabelonen.
  • Der skal udfyldes én linje pr. tillæg i excel-skabelonen . Hvis I fx aftaler to tillæg til den samme medarbejder, udfylder du to linjer.
  • Du skal flere steder vælge mellem forskellige formuleringer. Det er markeret ved, at der står [Enten], [eller] foran de sætninger, du skal vælge imellem. Du vælger den aftalte bestemmelse ved at slette den bestemmelse, der ikke skal være gældende. Der hvor overenskomsten angiver en hovedregel, vil denne stå som den første valgmulighed.
  • Kursiveret tekst, der er skrevet i firkantede paranteser [XXX], er vejledende tekst, og skal slettes inden aftalen underskrives.
  • Kursiveret tekst, der er skrevet i parantes (XXX) skal udfyldes lokalt. Det gælder fx:
    • dato for ikrafttrædelse
    • hvor mange måneders varsel kan aftalen opsiges med
    • hjemmelsgrundlag

Særligt om opsigelsesbestemmelser

Alle lokale aftaler om varige eller midlertidige løntillæg bør indeholde en bestemmelse om, hvordan aftalen kan opsiges, og hvad virkningen af opsigelsen er for den enkelte medarbejder.

Ved opsigelse af lokale aftaler om kvalifikationstillæg, fortsætter tillægget som udgangspunkt som en personlig ordning for den enkelte ansatte, medmindre andet aftales.

For funktionstillæg gælder, at hvis den funktion, som ligger til grund for løntillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, fx hvor funktionstillægget kan sidestilles med ansættelse i en ny stilling, kan tillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler for opsigelse af ansættelsesforholdet.

Sidst opdateret : 30.03.2012
Mine genveje
Spørgsmål og Svar
Er der puljer til lokal løndannelse?
Svar:

Nej, der er ikke fra centralt hold afsat puljer til de lokale lønforhandlinger.

Få vores nyhedsbrev

Tilmeld dig Moderniseringsstyrelsens nyhedsbrev og bliv opdateret.

Bestil 'Lederens guide til gode lønforhandlinger'
individuel lønforhandling
.
Fuldmægtig
Center for HR og Ledelse
Email:tkh@modst.dk 
Telefon: 33956964
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk