Tilbage til forsiden
 

Om Moderniseringsstyrelsen

Personalestyrelsen bliver til Moderniseringsstyrelsen.

Finansministeriet har fået en ny organisering. Det betyder blandt andet, at Personalestyrelsen er lagt sammen med dele af Økonomistyrelsen og dele af Finansministeriets departement. Den nye styrelse – Moderniseringsstyrelsen – blev etableret med virkning fra 31. oktober.

Moderniseringsstyrelsen samler Økonomistyrelsens, Finansministeriets departements og Personalestyrelsens opgaver med økonomistyring, overenskomster og ledelse i staten. Herudover samler Moderniseringsstyrelsen de koncernfælles funktioner på hele Finansministeriets område. Styrelsen har hermed et stærkt afsæt til at frigøre de betydelige ressourcer, der ligger i modernisering af de offentlige overenskomster, en bedre offentlig økonomistyring og i bedre ledelse.

Niels Gotfredsen er konstitueret direktør for Moderniseringsstyrelsen.

Læs hele Finansministeriets pressemeddelelse om reorganiseringen.

Medarbejdere beholder foreløbigt kontaktinfo

Der vil gå noget tid med at få hele organiseringen konkret på plads. Det betyder også, at medarbejderne fra den tidligere Personalestyrelsen indtil videre kan kontaktes på de samme telefonnumre og mailadresser som hidtil.

HR-portalen www.perst.dk, der var Personalestyrelsens hjemmeside, beholder også foreløbigt sin nuværende adresse og vil fortsat blive opdateret med nyheder, arrangementer m.m.

På samme måde vil Økonomistyrelsens hjemmeside indtil videre beholde sin tidligere adresse www.oes.dk.

Sidst opdateret : 15.11.2011
Mine genveje
 
Moderniseringsstyrelsen    
Frederiksholms Kanal 6    
1220 København K    
T 33 92 40 49   
E modst@modst.dk