Er I en frontløber inden for mangfoldighed på arbejdspladsen? Institut for Menneskerettigheder har netop lanceret konkurrencen om prisen for Mangfoldighed I Arbejdslivet. Frist for indstilling er den 30. marts 2012.
Om MIA-prisen
MIA-prisen uddeles til arbejdspladser, der arbejder resultatorienteret med at fremme mangfoldighed og bruger forskellighed som en styrke. MIA-prisen kan søges af både offentlige og private virksomheder og såvel små som store. Moderniseringsstyrelsen indgår i dommerkomiteen sammen med repræsentanter fra KL, Dansk Erhverv, DI, LO, Ligebehandlingsudvalget samt Beskæftigelsesministeriet.
Bistand og feedback fra Institut for Menneskerettigheder
Alle virksomheder, der deltager i konkurrencen, får tilbudt besøg af en ekspert fra Institut for Menneskerettigheder. Eksperten fortæller om Instituttets mangfoldighedsarbejde og kan hjælpe med at udfylde indstillingsskemaet. Alle deltagere får også efterfølgende konstruktiv feedback på deres mangfoldighedsarbejde – uanset om de vinder eller ej.
Inspirationsevent
Der afholdes en inspirationsevent i Vejle d. 25. januar 2012. Læs mere om dette arrangement på www.miapris.dk
Frist og indstillingsskema
I kan indstille jer til prisen frem til den 30. marts 2012. Find indstillingsskema og få mere information på
www.miapris.dk Spørgsmål
Ved spørgsmål om MIA-prisen kan I kontakte projektkoordinator på Institut for Menneskerettigheder Signe Hinz Andersen på tlf. 3269 89 69 eller sha@humanrights.dk.