Tilbage til forsiden
 

Dette er Newssiden

jpg
06.06.2012
Dét skal du vide, når du forhandler løn i staten
Nu er der hjælp på vej til blandt andet håndtering af lønforhandlinger på de statslige arbejdspladser. I samme moment følger information om mulighederne for løntillæg, håndtering af uenighed i forhandlingerne og indgåelse af aftale om og begrundelse for et løntillæg.

Moderniseringsstyrelsen udgiver nu en pjece om lønforhandlinger i staten. Ambitionen er at hjælpe ledelserne på de enkelte arbejdspladser med de væsentligste opmærksomhedspunker, der knytter sig til hele processen.

Hvad giver pjecen en introduktion til?

Under titlen ”Lønforhandlinger på arbejdspladsen – dét skal du vide, når du forhandler løn i staten” giver pjecen en introduktion til, hvad der gælder for medarbejdere i staten, der er ansat på nye lønsystemer. Pjecen beskriver dermed rammerne for lønforhandlingerne på den enkelte arbejdsplads. Den besvarer derfor nogle af de oftest stillede spørgsmål som eksempelvis:

  • Hvad gør man, hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant på en arbejdsplads?
  • Hvem fastlægger, hvor mange penge der skal anvendes til lønforhandlinger?
  • Hvor ofte skal man forhandle løn?
  • Hvad gælder for medarbejdere, der ikke er medlem af faglige organisationer?

Hvem henvender pjecen sig til?

Pjecen henvender sig direkte til ledere og HR-medarbejdere, der beskæftiger sig med løn og lokale lønforhandlinger i staten.

I den forbindelse kan staten konkret oversættes til det område, hvor Finansministeriet kan forhandle og fastsætte løn- og ansættelsesvilkårene. Det gælder derfor også folkekirken og de selvejende institutioner.

Forklaringerne i pjecen dækker forholdene for alle medarbejdertyper på nye lønsystemer i staten.

Se pjecen her

Bestil pjecen her.

Vil du vide mere?

Du kan finde uddybende oplysninger om fx opbygningen af de nye lønsystemer, tilrettelæggelse af motiverende lønforhandlinger og udtræk af lønstatistiske oplysninger her:
• På Moderniseringsstyrelsens hjemmeside: www.modst.dk
• I PAV - den personaleadministrative vejledning
• På www.lønoverblik.dk – oplysninger om løn til lokale lønforhandlinger.
• I de enkelte organisationsaftaler, aftaler om nye lønsystemer og overenskomster.

Mine genveje
Spørgsmål og Svar
Svar:
forhandlingstræning
.
Fuldmægtig
HR og Ledelse
Email:tkh@modst.dk 
Telefon: 33956964
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk