Fra 1. maj 2012 får ansatte mulighed for at kræve erstatningsferie, hvis de bliver syge under ferien. De nye regler er en konsekvens af EU-domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet.
Efter ferieloven har en ansat hidtil kun kunnet få erstatningsferie, hvis den pågældende blev syg, før ferien startede. Statens ferieaftale gav herudover mulighed for, at arbejdsgiveren i særlige tilfælde kunne suspendere ferien, hvis den ansatte blev syg under ferien.
Ændringen af ferieloven betyder, at ansatte, der har optjent fuld ferie, altid har krav på erstatningsferie efter 5 sygedage. Hvis der ikke er optjent fuld ferie, ned-sættes såvel de 4 uger som de 5 dage forholdsmæssigt.
Sygemelding under ferie
Den ansatte skal sygemelde sig hos arbejdsgiveren efter arbejdspladsens sædvanlige regler og skal fremvise lægelig dokumentation. Den ansatte skal selv afholde udgiften hertil.
Samtidighedsferie for udenlandske forskere
Arbejdsgivere kan efter lovændringen indgå aftale med udenlandske medarbejde-re omfattet af forskerskatteordningen om samtidighedsferie, dvs. at ferien kan afholdes i takt med, at den optjenes.
Ferieaftalen
Finansministeriet og centralorganisationerne forventer i lyset af ændringen af fe-rieloven at optage forhandlinger om en tilpasning af statens ferieaftale.