Tilbage til forsiden
 

Dette er Newssiden

.
04.11.2011
Nytænkning af overenskomst- og aftalesystemet
Moderniseringsstyrelsen og CFU har aftalt at give overenskomst- og aftalesystemet et serviceeftersyn forud for OK13.

Ved OK11 aftalte overenskomstparterne at give overenskomst- og aftalesystemet et serviceeftersyn. Forud for overenskomstforhandlingerne i 2013 vil parterne sammen udvikle ideer til, hvordan systemet kan indrettes, så det bedst understøtter udviklingen af en dynamisk og omstillingsparat statslig sektor.

Drøftelser mellem Moderniseringsstyrelsen og CFU

Frem mod maj 2012 har Moderniseringsstyrelsen og CFU en række drøftelser. I den forbindelse besøger parterne sammen en række statslige arbejdspladser og søger inspiration fra den private sektor og udlandet. Formålet er at skabe en fælles forståelse blandt parterne for de udfordringer staten står over for, og hvordan disse bedst kan håndteres i vores overenskomstsystem.

Udvalget skal levere et oplæg til overenskomstforhandlingerne i 2013 på statens område. Det er ikke intentionen, at drøftelserne skal munde ud i en egentlig rapport eller aftale.

Hvad skal aftales centralt og hvad skal aftales lokalt?

Omdrejningspunktet for drøftelserne i serviceeftersynet er, hvad der skal aftales centralt mellem Finansministeriet og personaleorganisationerne, og hvad der skal aftales på den enkelte arbejdsplads. Fx når det handler om løn, arbejdstid og rammerne for dialog på arbejdspladsen.

Læs mere om serviceeftersynet

Du kan læse mere om baggrunden for serviceeftersynet her.

Mine genveje
Få vores nyhedsbrev

Tilmeld dig Moderniseringsstyrelsens nyhedsbrev og bliv opdateret.

Nyhedsbrevsarkiv

Se de seneste nyhedsbreve fra Moderniseringsstyrelsen. Læs eller genlæs tidligere nyhedsbreve.

Bestil 'Lederens guide til gode lønforhandlinger'
E-læringskursus: Få overblik over overenskomstsystemet
Fuldmægtig
Center for HR og Ledelse
Email:ser@modst.dk 
Telefon: 33 92 38 62
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk