Tilbage til forsiden
 

Dette er Newssiden

nyhedsbillede
28.09.2011
Kvalitetskonference i Polen samt seminar om implementering af EU-politikker i København
Lige nu er der to spændende EU-initiativer, som du har mulighed for at deltage i. Den 29. og 30. september afholdes der en stor kvalitetskonference i Polen, som vedrører de offentlige sektorer i EU. Konferencen kan følges online. Den 27. - 28. oktober afholdes et seminar om implementering af EU-politikker i København.

Kvalitetskonference i Polen

Det polske EU-formandskab afholder den 29. og 30. september en stor kvalitetskonference i Warszawa - 'Doing the Right Things Right'. Konferencen sætter fokus på de rammer og løsninger, de offentlige sektorer i EU har for at levere ydelser af høj kvalitet og skabe en resultatorienteret kultur.  

En række cases fra de enkelte EU-lande vil blive præsenteret undervejs og skabe grobund for debat og erfaringsudveksling. Blandt casene er et oplæg om arbejdet med LEAN i Udlændingeservice.

Konferencen kan ses direkte online på http://new.eupan.eu. Her kan du også downloade programmet for konferencen samt se korte beskrivelser af de nationale cases.

Den polske kvalitetskonference er en del af det samlede arbejdsprogram for European Public Administration Network under TRIO-formandsskaberne Polen, Danmark og Cypern.

Seminar om implementering af EU-politikker

EIPA, det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning, afholder i samarbejde med Metropol et seminar i København den 27. - 28. oktober 2011. Læs mere om seminaret 'Practical Tools for national implementation. Implementation of EU-policies at national level'. Vær opmærksom på den korte frist for tilmelding.
Mine genveje
Nyhedsbrevsarkiv

Se de seneste nyhedsbreve fra Moderniseringsstyrelsen. Læs eller genlæs tidligere nyhedsbreve.

Chefkonsulent
HR & Ledelse
Email:ida@modst.dk 
Telefon: 22 47 54 09
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk