Det fjerde temamøde i "6 om året" d. 13. september sætter fokus på lønforhandlinger i sparetider. Når der er lavvande i kassen, er det ekstra vigtigt at have fokus på at bruge lønkronerne der, hvor de har størst effekt.
Strategisk brug af nye lønsystemer
At forhandle tillæg er udfordrende for både HR, leder og medarbejder. Kom og hør hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har været strategiske omkring deres lokale lønforhandlinger, så der fortsat er midler at forhandle om - til stor tilfredshed for både HR, leder og medarbejdere.
Tilrettelæggelse af motiverende lønforhandlinger
Når man forhandler i sparetider, skal man være særligt opmærksom på, at medarbejderne oplever forhandlingerne som fair. Man bør også være opmærksom på, hvordan forhandlingerne kan påvirkes af og påvirke andre emner, som lederen og medarbejderen arbejder samme om.
Forhandlingsekspert Søren Viemose vil i sit oplæg specielt belyse:
- Arbejdet med at etablere en fælles diskurs for forhandlingen - en fælles platform
- Enighed om en sekventiel fremgangsmåde i forhandlingerne
- En bevidst og strategisk kommunikation - alle har måske ikke brug for den samme sandhed på samme tidspunkt
- Brug af de bedste forhandlingsteknikker under selve forhandlingen
Program for "Lønforhandlinger i sparetider"
- 08.45 Kaffe, the og croissant
- 09.00 Godmorgen og velkommen v. Søren Rotvig Erichsen, Kontorchef i Personalestyrelsen
- 09.15 Strategisk brug af nye lønsystemer v. Susanne Hansen, HR-chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- 10.00 Kaffe og the
- 10.15 Tilrettelæggelse af motiverende lønforhandlinger v. Søren Viemose, Forhandlingsekspert
- 11.30 Snak og sandwich
Hvor og hvornår?
Temamødet foregår tirsdag d. 13. september 2011 i festsalen på Nationalmuseet. Indgang ved Nationalmuseets publikumsindgang, Ny Vestergade 10, 1220 København K.
Efter temamødet vil der være mulighed for at nye en sandwich og drøfte dagens program.
Tilmelding
Har du lyst til at høre mere om de nyeste tendenser indenfor Personale- og ledelsespolitik og få inspiration til det videre arbejde, så meld til dig til "6 om året 2011". Læs mere om de 6 møder her.
Det koster 1.500 kr. at deltage i den samlede møderække eller 500 kr. pr. temamøde.