Tilbage til forsiden
 

Dette er Newssiden

Sæt tal på HR
31.05.2011
Sæt tal på HR
Med en ny side på HR-portalen er der skabt overblik over Personalestyrelsens HR-værktøjer. Det er derfor blevet nemmere for statens HR-medarbejdere at sætte tal på HR.

Ledelsesinformation, lønstyring og lønforhandling. Tre tilbagevendende emner, som HR-medarbejdere ofte skal finde informationer om. Det kan for eksempel være lønniveauer eller antal fraværsdage på arbejdspladsen.

 

Sæt tal på HR er både en ny brochure og en ny indgangsside på HR-portalen, der skaber overblik over de værktøjer, Personalestyrelsen stiller til rådighed.

 

Ledelsesinfo med få klik

En god start på ledelsesrapportering er at få et hurtigt overblik over løn, fravær og personale på din arbejdsplads. Med HRmeter kan du med få klik danne rapporter med nøgletal om arbejdspladsen, mens du med HR-nøgletal kan sætte bundlinje på HR ved at beregne omkostninger ved for eksempel sygefravær.

 

Løn på tværs af staten

Måske skal du som HR-medarbejder præsentere en række informationer om arbejdspladsens lønforhold, når ledelsen skal træffe beslutninger om fremtidens løn og løndannelse. ISOLA giver dig et billede af alt fra lønnens sammensætning og lønnens udvikling over tid til lønniveauer, lønspredning og løntillæg. I ISOLA kan du også sammenligne på tværs af staten.

 

Lønforhold på din arbejdsplads

Når de lokale lønforhandlinger finder sted på din arbejdsplads, kan du med Lønoverblik få et overblik over lønforhold på din arbejdsplads, og du kan samtidig sammenligne på tværs af staten. ØS LDV opdateres, hver gang der er udbetalt løn, og du kan her finde lønoplysninger for den enkelte medarbejder.

 

Du kan gå direkte til Sæt tal på HR via www.perst.dk/tal. Opret siden som genvej, så er du kun et klik væk fra overblikket.

 

Mine genveje
Nyhedsbrevsarkiv

Se de seneste nyhedsbreve fra Moderniseringsstyrelsen. Læs eller genlæs tidligere nyhedsbreve.

 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk