
01.04.2011
Personalestyrelsen har etableret Juridisk Specialenhed
Personalestyrelsen har oprettet en Juridisk Specialenhed, som bistår med rådgivning og vejledning i vanskelige personalesager.
Hvad kan vi hjælpe med?
Som departement eller større styrelse kan I få rådgivning og vejledning af Juridisk Specialenhed i personalesager, som vi erfaringsmæssigt ved, giver anledning til vanskelige juridiske overvejelser.
Det er bl.a. sager om:
- advarsel, afsked eller bortvisning
- personaletilpasninger
- stillingsændringer
- organisationsændringer
- virksomhedsoverdragelse
- forskelsbehandling/ligebehandling.
Enheden giver konkret juridisk bistand under hele sagen, fx sparring i forbindelse med udarbejdelse af brevudkast og bistand forud for lokale forhandlinger. I sager, hvor det er relevant, kan I få tilknyttet en fast kontaktperson.
I træffer således fortsat selv afgørelse i sagerne.
Kontakt til Juridisk Specialenhed
Juridisk Specialenhed tilbyder direkte rådgivning og vejledning til ministeriernes departementer og store styrelser.
Vi beder mindre styrelser og institutioner om at rette henvendelse til deres departement. Det gør vi for at understøtte ministeriernes koordinering af personaleadministrationen på ministerområdet.
I kan finde os her.