
02.09.2010
Interview med finansministeren om OK11
Claus Hjort Frederiksen sætter OK11-temaer på dagsordenen i et stort interview i Berlingske i dag.
Central udfordring
"Der er to vilkår, som vi skal arbejde under ved denne overenskomstfornyelse. Det ene er, at der dukker ingen penge op, som kan formilde situationen, fordi de offentlige udgifter skal holdes i ro. Det andet er, at vi skal til at udnytte ressourcerne i den offentlige sektor langt bedre. Krisen skygger nemlig for en helt central udfordring, som er, at der bliver mangel på arbejdskraft, og at der vil blive en voldsom konkurrence mellem den offentlige og private sektor om arbejdskraften," siger Claus Hjort Frederiksen
OK11- temaer
Claus Hjort Frederiksen slår bl.a. på, at offentligt ansatte skal udvise solidaritet, og at de vil blive mødt med krav om senere tilbagetrækning, mere fleksibel arbejdstid og mere lokal løndannelse.
Læs interviewet "Claus Hjort kræver solidaritet" i dagens Berlingske Tidende. Læs webudgaven af interviewet her.