Tilbage til forsiden
 

Dette er Newssiden

.
06.10.2010
Inspiration til kompetenceudviklingen på din arbejdsplads
Er du HR-medarbejder, leder eller SU-medlem og engageret i uddannelse og kompetenceudvikling på en statslig arbejdsplads? På SCKK’s uddannelsessaloner kan du få nye input til, hvordan I kan bruge det offentlige uddannelsessystem i jeres kompetenceudvikling.

Mød uddannelsesinstitutionerne i nærområdet

Du kan komme i dialog med de offentlige uddannelsesinstitutioner i dit nærområde, når SCKK inviterer til uddannelsessalon i Århus, Roskilde og København. Formålet er at give dig inspiration til arbejdet med kompetenceudviklingen på din arbejdsplads.

Udnytter I mulighederne i det offentlige uddannelsessystem?

SCKK har taget initiativ til uddannelsessalonerne, fordi der er mange statslige arbejdspladser, der ikke kender de muligheder, der er for kompetenceudvikling i det offentlige uddannelsessystem. Så hvis du er nysgerrig efter at vide mere, så kom og vær med på en af salonerne og få konkret viden og direkte rådgivning fra en række offentlige uddannelsesinstitutioner.

Hvad får du ud af at deltage?

Uddannelsessalonerne sætter fokus på jeres udviklingsbehov, og I kan få konkrete ideer, kontakter og aftaler med hjem.

Dagen begynder med, at deltagere fra både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner mødes. Her får hver arbejdsplads mulighed for at kortlægge deres centrale kompetenceudviklingsbehov, og herefter grupperes udfordringerne i temaer. Bagefter er der gruppedrøftelser, hvor den enkelte arbejdsplads kan få rådgivning og sparring fra uddannelsesinstitutionerne.

Undervejs er der gode muligheder for at netværke og komme i dialog på tværs af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Tid og sted

Kom til uddannelsessalon i:
Århus den 12. oktober
Roskilde den 4. november
København den 22. november

Alle dage fra kl. 12.30 til 16.00.

Tilmelding og yderligere oplysninger

Se mere på uddannelsessalonerne på www.sckk.dk.

Mine genveje
Nyhedsbrevsarkiv

Se de seneste nyhedsbreve fra Moderniseringsstyrelsen. Læs eller genlæs tidligere nyhedsbreve.

Fokus på karriereudvikling
Karrieresamtaler for special og chefkonsulenter
Cecilie Dichov
Fuldmægtig
HR og Ledelse
Email:cdi@modst.dk 
Telefon: 33 92 91 07
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk