Tilbage til forsiden
 

Dette er Newssiden

Nyhedsbillede
19.03.2010
Tema: Sygefravær
På perst.dk vil vi over de kommende måneder sætte fokus på en række aktuelle temaer. Det 1. tema er sygefravær. Her har vi for første gang samlet en række fakta og erfaringer om sygefravær i staten og inspiration til at forebygge og nedbringe det. Forebyggelse tager udgangspunkt i, at der er en sammenhæng mellem sygefraværet på den enkelte arbejdsplads og arbejdsmiljøet.

Det skal være attraktivt at arbejde på de statslige arbejdspladser. En attraktiv arbejdsplads giver ledere og medarbejdere lyst til og mulighed for i fællesskab at yde deres bedste. En velfungerende arbejdsplads, der er præget af de ansattes motivation og arbejdsglæde, er også kendetegnet ved et lavt sygefravær.

Sygefravær kan være et ømtåleligt emne, der indebærer både ledelsesmæssige og kollegiale udfordringer. En sygdoms- og fraværspolitik bør derfor udarbejdes i konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Arbejdsmiljøet kan forklare omkring en 1/3-del af sygefraværet

Samtidig skal I være opmærksomme på, at der er en veldokumenteret sammenhæng imellem sygefraværet og arbejdsmiljøet – det fysiske såvel som det psykiske – på arbejdspladsen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vurderer således, at arbejdsmiljøet i bred forstand kan forklare omkring 1/3-del af sygefraværet. Det kan dermed også have betydning, om I fx gør noget specielt for at fremme sundhed på arbejdspladsen.

"Tema: Sygefravær" bliver derfor inden for de næste par måneder suppleret med temaer om trivsel og om sundhed på arbejdspladsen.

Læs mere på vores temasider om sygefravær

Mine genveje
Få vores nyhedsbrev

Tilmeld dig Moderniseringsstyrelsens nyhedsbrev og bliv opdateret.

Nyhedsbrevsarkiv

Se de seneste nyhedsbreve fra Moderniseringsstyrelsen. Læs eller genlæs tidligere nyhedsbreve.

 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk