
18.01.2010
Pressemeddelelse om afbureaukratisering fra finansministeren
Finansminister Claus Hjort Frederiksen har udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen af handlingsplanen for afbureaukratisering på statens område.
Finansministeriet har givet de interne statslige regler og krav et serviceeftersyn, for at luge ud i overflødige regler i statens interne administration. Det er der kommet en afbureaukratiseringsplan ud af.
Planen indeholder 30 initiativer, der giver godt 70 konkrete administrative lettelser. Det betyder mindre papirarbejde og større effektivitet i statens institutioner.
Finansministeriet afskaffer desuden knap 167 administrative forskrifter på Finansministeriets område. Den sanering svarer til mere end 25 procent færre administrative forskrifter.
"I takt med at samfundet udvikler sig, kommer der nye regler og krav til. Det er naturligt. Men det betyder også, at vi hele tiden skal sikre, at vi har de rigtige krav og regler. Reglerne må ikke blokere for den gode og effektive arbejdsindsats. Derfor er jeg også glad for afbureaukratiseringsplanen, der sikrer, at vi bruger ressourcerne effektivt," siger Finansminister Claus Hjort Frederiksen.
Læs hele finansministerens pressemeddelelse.