
10.03.2010
Kom til PERST Briefing om Individuel Lønforhandling den 26. marts 2010
- Og bliv klogere på hvordan I kommer i gang og hør om andres overvejelser og erfaringer.
Lønforhandlinger er et af de vigtigste værktøjer for en leder til at sætte retning, følge op og anerkende arbejdsindsatsen, og mange medarbejdere ønsker selv at forhandle deres løn og få direkte feedback på deres indsats. Individuel lønforhandling giver mulighed for en forpligtende dialog om udvikling, resultater og honorering mellem medarbejderen og den nærmeste chef.
Du vil på denne briefing på større viden om mulighederne og erfaringerne med individuel lønforhandling. Hør og stil spørgsmål til Miljøministeriet som er i opstartsfasen samt Patent- og Varemærkestyrelsen, der allerede har afprøvet individuel lønforhandling.
Briefingen afholdes fredag den 26. marts 2010 kl. 10.00-12.00 i Personalestyrelsen, Frederiksholms Kanal 6, 1220 København K.
Det koster 250 kr. ekskl. moms at deltage.
Tilmeldingsfristen er onsdag den 24. marts 2010 kl. 16.30.
Tilmeld dig ved at klikke på ovenstående dato.