
16.02.2010
Kig tilbage - men se fremad
... det er et godt motto i trivselsarbejdet. Ny folder til ledelsesgruppen og samarbejdsudvalget præsenterer Trivselmeter og trivselsarbejdet.
Trivselmeter til bedre arbejdspladser
Sammen med CFU har Personalestyrelsen udarbejdet en folder, med en kort præsentation af det nye måleværktøj til den offentlige sektor, Trivselmeter.
”Kig tilbage – men se fremad. Trivselmeter til bedre arbejdspladser” fortæller kort om trivselsprocessen 4 faser – læg en plan, foretag målingen, lav en handlingsplan og gennemfør den. Samarbejdsudvalget skal fastlægge retningslinjer for trivselsarbejdet.
Folderen kan bruges som præsentation for ledelsesgruppen og samarbejdsudvalget og kan rekvireres ved henvendelse til Margit Vesterholm-Lavesen (mla@perst.dk) eller printes fra pdf-udgaven af "Kig tilbage - men se fremad".
Mange spørgsmål på de regionale møder
På regionale møder for nylig i København og Århus fik mange arbejdspladser lejlighed til at stifte bekendtskab med Trivselmeter og svar på spørgsmål som:
• Hvordan håndtere man anmodning om aktindsigt i trivselsmålinger?
• Kan man afvikle ledelsesevalueringer?
• Kan man lave fritekstspørgsmål?
• Kan man kombinere elektroniske og papirbaseret undersøgelser
• Gemmer Trivselmeter undersøgelserne over tid?
Find svarene under Trivselmeter og læs mere om trivselsundersøgelser.