
16.02.2010
Karriereudvikling - find inspiration og lær af andres erfaringer
Skal I til at arbejde med karriereudvikling, men mangler ideer til, hvordan I kan gøre det? Så klik ind på Personalestyrelsen nye karrieresite.
Sitet blev præsenteret ved en briefing i Personalestyrelsen fredag den 12. februar 2010. Her mødtes 50 engagerede HR-medarbejdere til en dialog om arbejdet med karriereudvikling.
Lær af andre
På briefingen blev deltagerne præsenteret for 2 forskellige tilgange til arbejdet med karriereudvikling.
Justitsministeriet fortalte, hvordan ministeriet har etableret et standardiseret karriereudviklingsforløb for individualister. Mens Beskæftigelsesministeriet viste, hvordan ministeriet har udviklet karrierespor på tværs af ministeriet og udnævnt mobilitetsansvarlige i de enkelte enheder.
Se Justitsministeriets og Beskæftigelsesministeriets præsentationer og læs mere om, hvordan Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet gør.
Karrieresitet – nye perspektiver på karriereudvikling
På Personalestyrelsens nye karrieresite kan du finde flere eksempler på, hvordan I kan arbejde med karriereudvikling. Du kan bl.a. læse om karrieresamtaler- og afklaringsforløb i Finansministeriet og SKAT. Der er også en række gode råd om karrieresamtaler og metoder til karriereudvikling.
På sitet finder du også et nyt elektronisk værktøj til karriereafklaring – ”Karrierespindet”. Og du kan læse 12 statslige medarbejderes personlige karrierefortællinger.
Gå direkte til: