Tilbage til forsiden
 

Dette er Newssiden

nyhedsbillede
19.01.2010
Inspiration til karriereudvikling - deltag i briefing
Hvordan kan HR styrke og synliggøre mulighederne for karriereudvikling på arbejdspladsen?

Fredag 12. februar 2010 kl. 9.15 – 12 giver Personalestyrelsen en introduktion til vores nye site om karriereudvikling. Deltag og bliv klogere på, hvordan du kan arbejde strategisk med karriereudvikling, så både arbejdspladsen og den enkelte får noget ud af det.

Ved arrangementet får du en introduktion til sitet, og du kan møde Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet, der begge arbejder systematisk med karriereudvikling.

Beskæftigelsesministeriet vil fortælle om deres erfaring med at fastlægge karrierespor på tværs af ministerområdet. Mens Justitsministeriet vil vise, hvordan de arbejder med planlagte karriereforløb.

Karrieresitet – inspiration og værktøjer til karriereudvikling
Personalestyrelsens nye karrieresite offentliggøres på briefingen. Sitet rummer værktøjer og en lang række ideer til, hvordan du kan arbejde med karriereudvikling på arbejdspladsen.

På sitet finder du bl.a. et digitalt afklaringsværktøj, som kan bruges i en dialog om medarbejderens karriereværdier. Du kan også læse om forskellige metoder, som HR kan anvende i arbejdet med karriereudvikling.

Fakta om briefingen
Afholdes fredag 12. februar 2010 kl. 9.15 – 12.00 i Personalestyrelsen, Frederiksholms Kanal 6, København K.

Det koster 500 kr. at deltage.

Arrangementet er forbeholdt personalechefer og personalemedarbejdere.

Tilmeld dig briefingen.


 

Mine genveje
Nyhedsbrevsarkiv

Se de seneste nyhedsbreve fra Moderniseringsstyrelsen. Læs eller genlæs tidligere nyhedsbreve.

 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk