Regeringen har iværksat et arbejde med afbureaukratisering på statens område. Arbejdet har fokus på regler og krav, der udspringer fra Finansministeriet. Her kan du læse mere om afbureaukratiseringsprogrammet
Regeringens arbejde med afbureaukratisering bygger på 2 grundlæggende principper:
1) Regeringen lægger et bredt perspektiv på afbureaukratisering
Afbureaukratisering handler både om at forenkle regler og at reducere eller fjerne barrierer for, at ledere og medarbejdere kan udføre deres arbejde effektivt. Barriererne kan bestå i manglende sammenhæng mellem regler og arbejdsprocesser. Men det kan også være uhensigtsmæssige arbejdsgange, mangelfuld it-understøttelse eller uklar kommunikation om reglers formål og virkning.
2) Ledere og medarbejdere inddrages aktivt
Det er de lokale medarbejdere, som arbejder i økonomi- og personalefunktioner, der ved hvor skoen trykker. Derfor baseres indsatsen på medarbejdernes erfaringer og oplevelser, og samtidig bruges deres forslag aktivt i afbureaukratiseringsprogrammet.
Tak for din indsats
Et stort antal medarbejdere fra departementer og styrelser har bidraget med input til Finansministeriets arbejde med at lette administrationen på personale-, økonomi- og ejendomsadministrationsområdet. Vi vil gerne takke jer for de mange konstruktive forbedringsforslag.
Læs mere om afbureaukratiseringsinitiativerne
Læs mere om initiativer på personaleområdet.
Hvis du gerne vil læse mere om initiativerne på økonomi- og ejendomsadministrationsområdet, vil vi henvise til den samlede handlingsplan for afbureaukratisering.
Kontaktinfo
Hvis du ønsker yderligere information om afbureaukratiseringsprojektet, er du velkommen til at kontakte projektleder Cecilie Brøkner, Finansministeriet, Center for Kvalitet, Afbureaukratisering og Ledelse på CEB@fm.dk.
Har du spørgsmål til initiativer på personaleområdet, er du velkommen til at kontakte Tobias Holmstrup, Personalestyrelsens Direktionssekretariat, på TOB@perst.dk.