Tilbage til forsiden
 

Dette er Newssiden

01.09.2009
Balanceprisen 2009
NY frist for ansøgning 14. september 2009. Formålet med Balanceprisen er at sætte fokus på familiens rammebetingelser og på at sikre en god balance i de forskellige livsfaser.

Prisen kan søges af offentlige og private arbejdspladser, der gør en indsats for at sikre balancen mellem familie- og arbejdsliv. Der uddeles én pris i hver af følgende kategorier:

  • Offentlige arbejdspladser 
  • Små og mellemstore private virksomheder (under 50 medarbejdere)
  • Større private virksomheder (over 50 medarbejdere)

Det er op til ansøgerne at afgøre, om de har en belønningsværdig arbejdspladskultur, hvor arbejdet er foreneligt med familielivet. Hvad det mere præcist vil sige at være en familievenlig arbejdsplads, afhænger ofte af arbejdets karakter.

Ansøgningerne vurderes ud fra en helhedsvurdering af arbejdspladsens samlede tiltag for at sikre balancen mellem arbejds- og familieliv. Der opstilles ikke snævre kriterier for, hvilke konkrete tiltag eller politikker arbejdspladsen har gennemført.

Fokus vil være på de konkrete tiltag arbejdspladsen har taget. Du skal benytte et kort ansøgningsskema, hvor du bl.a. skal beskrive indsatsen, målgruppen, resultaterne mv. Det udfyldte ansøgningsskema skal være indsendt senest den 14. september 2009. Find skemaet på www.ism.dk/balancepris.

Prisoverrækkelsen finder sted mandag 23. november 2009. Alle ansøgere bliver inviteret til prisoverrækkelsen i Cph Square i Valby, hvor der vil være inspirerende oplæg og underholdning. Balanceprisen vil blive overrakt af indenrigs- og socialministeren. Vinderne vil blive omtalt i en folder, der sætter fokus på emnet, samt modtage en flot statuette til kontoret.

Se mere på www.ism.dk/balanceprisen.

Mine genveje
Få vores nyhedsbrev

Tilmeld dig Moderniseringsstyrelsens nyhedsbrev og bliv opdateret.

Nyhedsbrevsarkiv

Se de seneste nyhedsbreve fra Moderniseringsstyrelsen. Læs eller genlæs tidligere nyhedsbreve.

 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk