Vestre Landsret har afsagt en ny dom af betydning for niveauet for godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. På statens område er ansættelsesbevisdirektivet implementeret ved aftale. Statens regler indeholder en ekstra mulighed for, at arbejdsgiver kan rette op på eventuelle mangler ved ansættelsesbeviset.
Ansættelsesbeviser
Vestre Landsret har afsagt en ny dom af betydning for niveauet for godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. På statens område er ansættelsesbevisdirektivet implementeret ved aftale. Statens regler indeholder en ekstra mulighed for, at arbejdsgiver kan rette op på eventuelle mangler ved ansættelsesbeviset.
Dom om godtgørelse efter Ansættelsesbevisloven
Vestre Landsret har i november 2008 afsagt den første landsretsdom om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis efter ændringen af godtgørelsesbestemmelsen i ansættelsesbevisloven i marts 2007.
I dommen blev en sagsbehandler hos en ejendomsmægler tilkendt en godtgørelse på 9000 kr., svarende til 2 ugers løn, fordi der var angivet en forkert arbejdsgiver i ansættelsesbeviset.
Reglerne på statens område
På statens område er Ansættelsesbevisdirektivet implementeret i aftale af 29. maj 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Ansættelsesbevisaftalen).
Ansættelsesbevisaftalen træder dermed i stedet for ansættelsesbevisloven for ansatte, der er omfattet af centralorganisationernes forhandlingskompetence, dvs. ca. 98 pct. af alle ansatte i staten.
Aftalen indeholder ikke bestemmelser om godtgørelse som følge af manglende opfyldelse af oplysningspligten, og der er ikke afsagt kendelser om tildeling af godtgørelse på statens område.
Når der ikke er afsagt kendelser om godtgørelse efter ansættelsesbevisaftalen hænger det formentlig sammen med, at ansættelsesbevisaftalen – i modsætning til ansættelsesbevisloven – indeholder en bestemmelse, der giver arbejdsgiveren en frist til at rette op på eventuelle mangler i ansættelsesbeviset.
Det følger nemlig af aftalens § 6, at sag om overholdelse af oplysningspligten kan rejses efter de sædvanlige fagretlige regler, hvis arbejdstageren efter udløbet af de fastsatte frister har anmodet arbejdsgiveren om de manglende oplysninger, og arbejdsgiveren herefter ikke giver oplysningerne inden for en frist af 15 dage efter modtagelsen af anmodningen.
Dvs., at arbejdsgivere i staten har en ekstra mulighed for at rette op på eventuelle mangler ved ansættelsesbeviset. Kun hvis arbejdsgiveren ikke retter fejlen inden 15 dage, efter at den ansatte har bedt om det, kan sagen videreføres i det fagretslige system.
Du kan læse mere om ansættelsesbeviser i
PAV kap. 15.
Se også Personalestyrelsens
skabelon til ansættelsesbrev til overenskomstansatte. 