Tilbage til forsiden
 

Kommunalreformen

Denne side er indgangsside til Moderniseringsstyrelsens orienteringsmateriale mv. om kommunalreformen. Her kan du bl.a. læse mere om, hvor langt i processen staten er, se aktuelle nyheder og finde links til andre relaterede hjemmesider.
På siden er der en indgang til dig, som er ny medarbejder i staten, og en indgang til dig, som arbejder med de personalemæssige aspekter af kommunalreformen. Der er ligeledes en indgang til en oversigt over de aktiviteter, som Moderniseringsstyrelsen tilbyder ledere berørte af kommunalreformen eller af andre statslige reformer.

Seneste nyheder


Frasigelse af amtskommunale overenskomster

I overensstemmelse med procedureloven og virksomhedsoverdragelsesloven har Finansministeriet meddelt de relevante faglige organisationer, at Finansministeriet ikke ønsker at tiltræde de amtskommunale overenskomster mv., som de overførte medarbejdere har været omfattet af før overgangen til staten. De overførte medarbejdere bevarer deres amtskommunale løn og ansættelsesvilkår som en personlig ordning i overenskomstperioden, jf. cirkulære af 16. januar 2006 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen.

Cirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd

Personalestyrelsen har den 12. oktober 2006 udsendt cirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen.


Cirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd i høring

Personalestyrelsen har sendt udkast til cirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen i høring.

Høringen omfatter de ministerier og styrelser, personaleorganisationer og (amts)kommunale organisationer, der er berørt af kommunalreformen. Fristen for afgivelse af høringssvar er onsdag den 30. august 2006. Du kan se cirkulæreudkastet og høringslisten her.


Jobbyttebørs til offentlige reformer (7. april 2006)

Personalestyrelsen har taget initiativ til at oprette en jobbyttebørs for de mange tusinde medarbejdere, der overgår til staten i forbindelse med kommunalreformen eller er berørt af øvrige offentlige reformer.

Muligheden for at bytte job gjaldt indtil 1. januar 2007 og jobbyttebørsen er derfor nedlagt

Alle delingsaftaler indgået (31. marts 2006)

Den 31. marts 2006 fik Finansministeriet besked om, at alle 18 delingsaftaler med de afgivende myndigheder - primært de 14 amter - nu er politisk godkendte. Aftalerne er underskrevet af parterne og er dermed endeligt indgået.

Delingsforhandlingerne er dermed overstået, og det væsentlige mål om at undgå at skulle i delingsråd er nået.

De enkelte medarbejdere i amterne mv. vil nu så hurtigt som muligt blive orienteret om, at de skal overgå til staten og modtage yderligere information fra deres kommende arbejdsgiver.


Velkomstpjece til nye medarbejdere (9. marts 2006)

Personalestyrelsen har udarbejdet pjecen "Velkommen til staten som arbejdsplads" til de nye medarbejdere fra amterne mv., som overgår til staten 1. januar 2007.

Pjecen informerer om de løn- og ansættelsesvilkår, som medarbejderne bliver omfattet af efter overgangen til staten. Pjecen beskriver også, hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling samt personale- og ledelsespolitik i staten. Pjecen vil blive vedlagt de breve, som medarbejderne vil modtage i den kommende tid om overgangen til staten. Du kan læse velkomstpjecen her.


Brev fra finansministeren til medarbejderne i amterne

Finansministeren har udsendt et brev til de medarbejdere i amterne, som forventes at overgå til staten i forbindelse med kommunalreformen. Læs brevet her.

Sammen med brevet er udsendt pjecen "Når du ansættes i staten", som giver et overblik over den aktuelle proces og beskriver de løn- og ansættelsesvilkår, der vil gælde for medarbejderne efter overgangen til staten. Læs pjecen her.
Sidst opdateret : 14.11.2011
Mine genveje
Få vores nyhedsbrev

Tilmeld dig Moderniseringsstyrelsens nyhedsbrev og bliv opdateret.

Kontakt en medarbejder
Her kan du finde medarbejdere i Moderniseringsstyrelsen. Du kan enten søge på arbejdsområde eller på medarbejderens efternavn.

 
Moderniseringsstyrelsen    
Frederiksholms Kanal 6    
1220 København K    
T 33 92 40 49   
E modst@modst.dk