Tilbage til forsiden
 
jpg

6 om året: Sænk sygefraværet og få flere ressourcer

07.06.2011
Tidspunkt :  09:00   -   12:00
Nationalmuseets Festsal. Indgang ved Nationalmuseets publikumsindgang, Ny Vestergade 10, 1220 København K.
 
Sygefravær koster årligt staten flere mia. kr. og flere tusinde årsværk i tabt arbejdsfortjeneste. Derfor har regeringen lanceret en målsætning om, at sygefraværet skal være nedbragt med 20 pct. i 2015.

"Sænk sygefraværet og få flere ressourcer" er det tredje arrangement i møderækken . Kom og hør hvordan din arbejdsplads kan sænke sygefraværet og få flere ressourcer. Hør også hvordan du kan finde ud af, hvor meget sygefravær årligt koster din arbejdsplads.

6 om året 2011
Igen i år sætter en række aktuelle temaer på dagsordenen, for at inspirere dig med dit arbejde med personale- og ledelsespolitik. Temamøderne afholdes i løbet af 2011. Du kan læse mere om "6 om året her". 

Programmerne for de enkelte temamøder vil blive offentliggjort løbende på hjemmesiden og annonceres i Personalestyrelsens nyhedsbrev. Hvis du ikke allerede er abonnent, kan du tilmelde dig Personalestyrelsens nyhedsbrev her. 

Deltog du ikke i møderækken sidste år, kan du her se, hvilke temaer der var på dagsordenen i "6 om året 2010". 

De øvrige arrangmenter i møderækken

12. april - HR som strategisk partner i praksis:
Igen i år sætter vi fokus på HR som ledelsens strategiske og resultatskabende partner, men forlader teorien og sætter fokus på hvordan partnerskaber etableres og udøves i praksis. På temamødet kan du bl.a. opleve Gitte Mandrup og repræsentanter fra en række af de statslige arbejdspladser, som allerede har gjort sig de første erfaringer med HR-partnerskaber. Hør om den læring og de konkrete resultater, der er opnået i forbindelse med udvikingen af strategiske og resultatskabende HR-partnerskaber.

Du kan læse mere om temaet samt se programmet for "HR som strategisk partner i praksis".

10. maj - Fleksibel kompetenceudvikling: Kompetenceudvikling skal give mening og effekt og relatere sig til arbejdspladsens behov for opgaveløsning. Kompetenceudvikling skal løfte medarbejdernes kompetencer i bredden, i dybden og præcist, når medarbejderens opgaver kræver det. I en kompleks dagligdag med mange opgaver, er det vanskeligt at planlægge hvornår - men vi kan med et strategisk blik planlægge, hvad der skal til. Lær hvordan e-læring som stand-alone og som forløb i kombination med andre udviklingsmetoder kan styrke kompetenceudviklingen på din arbejdsplads.

13. september - Lønforhandlinger i sparetider: Hvordan håndterer I lønforhandlinger, når der er økonomisk smalhals? Bliv klogere på, hvilke håndtag HR og de enkelte personaleledere kan skrue på for at få værdifulde lønforhandlinger - også selvom pengene er små.

11. oktober - Ledelse og organisering: God ledelse handler ikke kun om, at lederne individuelt er kompetente, men også om, at organiseringen understøtter handlekraftig ledelse og udvikling af ledelsesrummet. Hør, hvordan forskellige organisationsformer påvirker ledelsesgerningen og ledelsesrummet.

15. november - Den gode forhandlingsproces: Ny organisering i kombination med behovet for budgetjusteringer medfører, at mange statslige institutioner står overfor betydelige udfordringer. Hør, hvordan I kan opnå gode forandringsprocesser og samtidig bibeholde motivation og engagement hos medarbejderne.

Praktiske oplysninger
Temamøderne foregår tirsdage i Nationalmuseets festsal. Indgang ved Nationalmuseets publikumsindgang, Ny Vestergade 10, 1220 Købehavn K.

Efter temamøderne vil der være mulighed for at nyde en sandwich.

Tilmelding
Har du lyst til at høre mere om de nyeste tendenser inden for personale- og ledelsespolitik og få inspiration til det videre arbejde, så meld dig til "6 om året 2011".

Det koster 1.500 kr. at deltage i den samlede møderække eller 500 kr. pr. temamøde.

Tilmeld dig "6 om året 2011".

Yderligere information
Kontakt venligst projektsekretær Annemette Pedersen, amp@perst.dk tlf. 33 92 80 35 for yderligere information.



Sidst opdateret : 31.10.2011
Mine genveje
Deltag på 6 om året - en møderække
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk