Tilbage til forsiden
 

Konference: Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet

15.06.2010
Den sorte Diamant
 
Der er stigende fokus på trivsel og sundhed på arbejdspladsen - også i staten

Program   Se omtale af oplæggene på konferencen og plancherne.

En række undersøgelser fra de seneste år viser nemlig ifølge Sundhedsstyrelsen, at det kan betale sig for virksomhederne at arbejde systematisk med sundhed og trivsel på arbejdspladsen, og at både store og små virksomheder kan gøre noget.

Indsatser for at fremme sundhed og trivsel i virksomheden har en positiv effekt på sygefraværet, de øger medarbejdertilfredsheden og produktiviteten og giver en række gevinster for den enkelte medarbejder, for virksomheden og for samfundet.

Det er en vigtig pointe, at en indsats for at fremme trivsel og sundhed altid skal skræddersys til den enkelte arbejdsplads og udformes i åben dialog mellem ledelse og medarbejdere.

Konferencens indhold er en kombination af

  • Sidste nyt fra forskningsfronten om trivsel, sundhed, sygefravær, stress, metoder, effekt mv. – aflivning af myter, ny viden, nye tendense
  • Orientering om politiske initiativer og budskaber – samfundsmæssigt og statslige, (hvad kan, må, skal og bør en statslig arbejdsplads gøre?)
  • Inspiration til det konkrete arbejde, erfaringer mv. (cases, koncepter, metoder).

Konferencens form er en blanding af oplæg fra eksperter og præsentation af konkrete eksempler og erfaringer med indsatser, metoder og aktiviteter.

Konferencen sætter fire hovedbudskaber til debat:

  • Arbejdet med sundhed og trivsel skal ses i sammenhæng
  • Høj trivsel og god sundhed kan betale sig – sygefraværet falder og motivationen stiger
  • Trivsel og sundhed skal fremmes gennem et systematisk og strategisk arbejde – planlæg en langsigtet indsats, lad ledelsen går forrest og sørg for at forankre indsatsen organisatorisk
  • Lavt sygefravær skal fremmes lokalt og være tilpasset den enkelte arbejdsplads - der findes ingen ’One size fits all’ – model.
Sted: Den Sorte Diamant, Det kongelige Bibliotek i København
Tid: d. 15. juni 2010 kl. 9. 30 - 16.00
Pris: 1.500 kr, eks. moms 
Har du spørgsmål eller kommentarer så kontakt

Jørgen Jepsen jep@perst.dk eller Rita Jensen rij@perst.dk 

 
Sidst opdateret : 04.01.2012
Mine genveje
Spørgsmål og Svar
Svar:
Trivselmeter
mulighedserklæring eller friattest
Rita Jensen
Specialkonsulent
Center for HR og Ledelse
Email:rij@modst.dk 
Telefon: 33 95 47 44
 
Moderniseringsstyrelsen    
Frederiksholms Kanal 6    
1220 København K    
T 33 92 40 49   
E modst@modst.dk