Briefing om rekruttering med socialt ansvar
26.05.2009
Personalestyrelsen, Frederiksholms Kanal 6, 1220 København K
Vær med til at skabe en ny og bedre fremtid for ’unge på kanten’, og få jeres arbejdsplads på landkortet over socialt ansvarlige organisationer. Flere private virksomheder er allerede i gang, men statens arbejdspladser skal også være med. NB! Ny tilmeldingsfrist: 25. maj.
På briefingen vil en virksomhedsleder og projektleder Ole Hessel fra projekt High:five fortælle om arbejdet med at bane vejen for arbejdspladser, som er parate til at hjælpe unge på kanten.
High:five er et landsdækkende projekt, der har til formål at skabe job eller uddannelse til unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet. I tæt samarbejde med arbejdspladserne og samarbejdspartnerne i kommuner, politi og kriminalforsorg matcher High:five virksomheden med den unge, så der bliver 2 vindere. Læs mere om projektet på High:fives hjemmeside. På briefingen vil Personalestyrelsen også fortælle om reglerne for ansættelse af straffede.
Tilmeld dig arrangementet og få mere at vide om, hvordan din arbejdsplads kan være med til at gøre en forskel.
Briefingen finder sted tirsdag d. 26. maj 2009 kl. 10.00 - 12.00 i Personalestyrelsen, Frederiksholms Kanal 6, mødesal 6.
Arrangementet er gratis.
Sidst opdateret : 09.03.2010