Barsel

Som udgangspunkt er det forventede fødselstidspunkt det tidspunkt, der fremgår af den praktiserende læges vurdering. Det kan dog ændres, hvis det efterfølgende fremgår af vandrejournalen, at der ved en scanning foretaget mellem uge 12 og uge 20 er fastsat et andet fødselstidspunkt. I de tilfælde, hvor der af vandrejournalen fremgår et fødselstidspunkt baseret på en samlet lægelig vurdering, er det dog altid det tidspunkt, der gælder. Læs mere om fastsættelse af forventet fødselstidspunkt i Familiestyrelsens skrivelse nr. 9872 af 6. september 2007.

Ja. Læs mere i Barselsvejledning, juni 2007, pkt. 6.1.

Nej. Barselsorlov er en feriehindring. Det betyder, at en ansat ikke kan holde ferie på orlovsdage. Tilsvarende gælder for særlige feriedage. Afvikling af ferie/særlige feriedage forudsætter derfor, at den ansatte efter aftale med arbejdsgiveren genoptager arbejdet. Læs mere i Barselsvejledning , juni 2007, pkt. 3.8.2.

Nej. Hovedferie skal normalt holdes i en sammenhængende periode af 3 ugers varighed. Afvikling af ferien forudsætter derfor, at arbejdet aftales genoptaget på fuld tid. Læs mere i Barselsvejledning , juni 2007, pkt. 3.8.2.

Ja, hvis arbejde og orlov er fordelt således, at der over en uge arbejdes hele dage og holdes orlov i hele dage. Restferien placeres da på de hele arbejdsdage. Læs mere i Barselsvejledning , juni 2007, pkt. 3.8.2.

Ja. Særlige feriedage kan holdes i brøkdele af dage. Særlige feriedage vil derfor kunne holdes, uanset om der over en uge arbejdes hele dage og holdes orlov på hele dage, eller der både arbejdes og holdes orlov på de enkelte dage. Læs mere i Barselsvejledning , juni 2007, pkt. 3.8.2.

Ja, en ansat kan frit deltage i undervisning, herunder eksamen, mens den pågældende er på orlov.

Alle ansatte med børn op til 7 år, der er blevet ansat inden for barselsaftalens område den 1. oktober 2005 eller senere. I modsætning til tidligere afhænger retten til omsorgsdage efter de nye regler således ikke af, at barnet/børnene er født under ansættelse i staten. Medarbejdere, der var ansat i staten pr. 1. oktober 2005 og siden uafbrudt har været ansat inden for barselsaftalens område, og som har fået børn den 1. oktober 2005 eller senere. Læs mere i Barselsvejledning , juni 2007, pkt. 5.3.

Ja, tidsbegrænset ansatte har uanset ansættelsens varighed den samme ret til omsorgsdage som varigt ansatte.

En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som holdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen som holdt.

Nej, omsorgsdage kan kun overføres, hvis både den gamle og den nye arbejdsgiver er omfattet af statens barselsaftale. Læs mere i Barselsvejledning, juni 2007, pkt. 5.1.1.

Nej. Læs mere i Barselsvejledning, juni 2007, pkt. 5.4.3.

Alle ansatte med børn op til 7 år, der er blevet ansat inden for barselsaftalens område den 1. oktober 2005 eller senere. I modsætning til tidligere afhænger retten til omsorgsdage efter de nye regler således ikke af, at barnet/børnene er født under ansættelse i staten. Medarbejdere, der var ansat i staten pr. 1. oktober 2005 og siden uafbrudt har været ansat inden for barselsaftalens område, og som har fået børn den 1. oktober 2005 eller senere. Læs mere i Barselsvejledning, juni 2007, pkt. 5.3.

Ja, tidsbegrænset ansatte har uanset ansættelsens varighed den samme ret til omsorgsdage som varigt ansatte.

En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som holdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen som holdt.

Nej, omsorgsdage kan kun overføres, hvis både den gamle og den nye arbejdsgiver er omfattet af statens barselsaftale. Læs mere i Barselsvejledning, juni 2007, pkt. 5.1.1.

Nej. Læs mere i Barselsvejledning, juni 2007, pkt. 5.4.3.