Europæisk og internationalt samarbejde
Det danske arbejdsmarked påvirkes på en række områder af beslutninger, der træffes på EU-niveau.
Moderniseringsstyrelsens mål om at være en dagsordensættende arbejdsgivervirksomhed gælder også i relation til EU-regulering samt andre europæiske initiativer og aktiviteter, der vil få indflydelse på det statslige arbejdsmarked. Moderniseringsstyrelsen er derfor medlem af forskellige udvalg og europæiske organisationer, hvorigennem der kan opnås indflydelse på den europæiske beslutningsproces.
Moderniseringsstyrelsen er bl.a. medlem af CEEP, der er anerkendt af Kommissionen som europæisk social part. Læs mere om
CEEP
Moderniseringsstyrelsen deltager endvidere i et uformelt europæisk samarbejde om offentlig forvaltning i EU-medlemslandene, European Public Administration Network (EUPAN). Læs mere om
EUPAN.
Derudover er Moderniseringsstyrelsen medlem af EU-specialudvalget for arbejdsmarked og sociale forhold samt af Implementeringsudvalget. Formandskabet i begge udvalg varetages af Beskæftigelsesministeriet.
I forbindelse med implementering af EU-direktiver mv. arbejder Moderniseringsstyrelsen for, at implementeringsprocesser og -former i videst muligt omfang respekterer de nationale arbejdsmarkeders parters kompetence til at fastlægge løn- og ansættelsesvilkår.
Moderniseringsstyrelsen samarbejder endvidere løbende med CFU om aktuelle EU-forhold af betydning for parterne på det statslige arbejdsmarked.
Læs
nyhedsbreve om aktuelle EU-initiativer og aktiviteter.
Moderniseringsstyrelsen bidrager ofte med information om personalemæssige forhold i den danske stat i forbindelse med møder, konferencer og seminarer i internationalt regi. Derudover leverer Moderniseringsstyrelsen skriftlige besvarelser af spørgeskemaundersøgelser og andre forespørgsler fra udenlandske samarbejdspartnere og internationale organisationer.
Moderniseringsstyrelsen har udgivet pjecen Ansættelse i Staten, som behandler såvel generelle ansættelsesmæssige forhold som mere specifikke ansættelsesretlige regler på statens område.
Sidst opdateret : 14.11.2011