Tilbage til forsiden
 

Morgendagens talentfulde ledere

Første temamøde i ”6 om året” afholdes den 10. marts. Her sættes fokus på de stadigt stigende krav til god ledelse. Det aktualiserer bl.a. behovet for innovationskraft og strategisk kapacitet hos lederne. Mange af de efterspurgte lederkompetencer kan tilegnes via uddannelsestilbud. Men visse grundlæggende og væsentlige ledelsesegenskaber kan ikke tilegnes gennem uddannelse. Altså må vi sikre os at råmaterialet er i orden - at lederne har et vist iboende talent for ledelse.

Arbejdet med ledelsestalenter skal systematiseres

Inden 2020 skal mere end 40 pct. af lederstillingerne i staten genbesættes. Temamødet "Morgendagens talentfulde ledere" vil derfor sætte fokus på den store opgave som statens HR-funktioner og toplederne har foran sig med at systematisere arbejdet med opdagelse og udvikling af ledelsestalentet før lederjobbet og i lederjobbet.

På temamødet kan du møde

Summit Consulting vil løfte sløret for et helt nyt udviklingsforløb for ledelsestalenter – skræddersyet til staten. Udviklingsforløbet er et resultat af et nært samarbejde med13 af departementernes HR-funktioner og Moderniseringsstyrelsen. Første hold begynder i april 2010, hvor de vil blive mødt med et program, der vil kunne accelerere udviklingen af deres talent for ledelse og skabe værdi for organisationen.

Thorkild Molly Søholm fra Ålborg Universitet, fortæller om de allerførste resultater fra et nyskabende forskningsprojekt, som søger at overføre erfaringer med pipelinetænkning i ledelsesudvikling fra de største private virksomheder til en dansk offentlig sektor kontekst. I projektet deltager Moderniseringsstyrelsen sammen med ca. 15 andre offentlige organisationer. 

Program for "Morgendagens talentfulde ledere"

08:45 Morgenkaffe
09:00

Fokus på ledelsestalent - velkomst og introduktion til dagens tema
v/ Camilla Vejlø Hartling, chef for ledelsesudvikling, Personalestyrelsen

09:10 Toplederens ansvar for at sætte og udvikle lederholdet
v/ Lisbeth Lollike, direktør, Personalestyrelsen
09:40 Talent for ledelse – sløret løftes for statens nye udviklingsforløb for ledertalenter
v/ Summit Consulting
10:40 Ledelsestalent pipeline
v/ Thorkild Molly Søholm, studielektor i ledelse, Institut 10, Ålborg Universitet 
11:30 Afrunding, sandwich og networking
12:00 Arrangement slut 


 



 

 

 

 

 


Temamødet foregår i Nationalmuseets festsal. Indgang ved Nationalmuseets publikumsindgang, Ny Vestergade 10, 1220 København K.

Tilmelding

Har du lyst til at høre noget om de nyeste trends og tendenser inden for personale- og ledelsespolitikken og få inspiration til det videre arbejde, så meld dig til "6 om året".

Det koster 1.500 kr. at deltage i den samlede møderække eller 500 kr. pr. temamøde. 

Yderligere information

Kontakt venligst projektleder Rikke Kraiberg Kegel, rkk@perst.dk, tlf. 33 92 91 66 for generel information om "6 om året".

For faglig og indholdsmæssig information om "Morgendagens talentfulde ledere" kontakt venligst Chef for ledelsesudvikling Camilla Vejlø Hartling, cve@perst.dk

 

 

Sidst opdateret : 14.11.2011
Mine genveje
Deltag på 6 om året - en møderække
Luft under vingerne - konference om talent- og karriereudvikling 20. maj 2010
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk