Det andet temamøde i ”6 om året omhandler hvordan HR og linjeledelsen kan komplementere hinanden i et partnerskab med hver deres styrker og hvordan et sådan partnerskab kan optimere den organisatoriske performance og styrke organisationen til fremtiden til gavn for både medarbejdere og ledere.
Effektiv opgaveløsning er også en HR-opgave
En effektiv opgaveløsning er afgørende for at staten kan løfte sine arbejdsopgaver på en ordentlig og forsvarlig måde. På den enkelte arbejdsplads er opgaven det centrale og omdrejningspunkt for fastlæggelse af arbejdsformer, kompetencebehov og ansvarsfordeling.
Forskellige opgaver kræver imidlertid forskellig organisering. Her kan HR spille en vital rolle ved at skabe større viden om og opmærksomhed på effektiviseringsmuligheder og ved at synliggøre forholdet mellem anvendte ressourcer og resultater lokalt.
HR som sparringspartner
Det forudsætter imidlertid at HR og linjelederne er i dialog om andet og mere end de traditionelle HR-emner som ansættelse, løn, kompetenceudvikling og fratrædelser. Det forudsætter også, at HR har en stor viden om, hvad ’opgaven’ er og kan indgå som en konstruktiv og værdiskabende sparringspartner for linjelederne, såvel som for topledelsen.
Koncern-HR sætter en ny dagsordenen
Der er for tiden store ændringer indenfor organiseringen af HR- og personalefunktionerne på flere statslige arbejdspladser bla. med etablering af koncern HR-afdelinger og de første erfaringerne med at etablere egentlige HR-partnere, er ved at blive høstet. At blive en strategisk HR-partner for såvel topledelsen, som for linjeledere kan gøres på mange forskellige måder, men er sjældent noget som lykkes med streger på et stykke papir eller flotte strategipapirer. Det kræver hårdt arbejde og bl.a. en ny forståelse af, hvad HR-arbejdet går ud på.
Hvem kan du møde på temamødet
Temamødet vil derfor fokusere på, hvordan HR i højere grad end i dag kan arbejde som såvel topledelsens som linjeledernes strategiske partner. Hvordan bliver HR klædt på til ikke bare komme med råd og forslag til de traditionelle HR-emner, men fx også indgå i en dialog med linjelederne om hvordan arbejdet organiseres, og hvordan ressourcerne hos såvel lederen som medarbejdere, anvendes på den mest effektive og hensigtsmæssige måde.
Til at gennemføre temamødet har vi inviteret Gitte Mandrup, forfatter og indehaver af virksomheden www.gittemandrup.dk, som tilbyder rådgivning, sparring og procesdesign indenfor ledelse og strategisk HR. Programmet bliver gennemført i en vækselvirkning mellem oplæg og dialog.
Program for "HR som strategisk partner"
| 08:45 |
Kaffe og croissanter |
| 09:00 |
Godmorgen og velkommen v/ Mikkel Plannthin, Chef for Personale- og Ledelsespolitiskdivision i Personalestyrelsen |
| 09:15 |
- Hvad vil det sige, at HR er strategisk partner? - HR funktionen: HR som strategisk partner forudsætter at HR er forretningsorienteret - HR personen: Faglige kompetencer og personlige kvaliteter hos den strategiske partner - Veje til det perfekte partnerskab mellem HR og top- og linjeledelse v/ Gitte Mandrup |
| 11:30 |
Sandwich & networking |
| 12:00 |
Arrangement slut |
Temamødet foregår i Nationalmuseets festsal. Indgang ved Nationalmuseets publikumsindgang, Ny Vestergade 10, 1220 København K.
Tilmelding
Har du lyst til at høre noget om de nyeste trends og tendenser inden for personale- og ledelsespolitikken og få inspiration til det videre arbejde, så tilmeld dig "6 om året".
Det koster 1.500 kr. at deltage i den samlede møderække eller 500 kr. pr. temamøde.
Har du lyst til at høre noget om de nyeste trends og tendenser inden for personale- og ledelsespolitikken og få inspiration til det videre arbejde, så Det koster 1.500 kr. at deltage i den samlede møderække eller 500 kr. pr. temamøde.
Yderligere information
Kontakt venligst projektleder Rikke Kraiberg Kegel, rkk@perst.dk, tlf. 33 92 91 66 for generel information om "6 om året".
For faglig og indholdsmæssig information om "HR som strategisk partner" kontakt venligst specialkonsulent Rita Jensen, rij@perst.dk, 33 95 47 44.