Hvem skal deltage i seniorsamtalen?
Samtaleparterne er den enkelte senior og dennes leder.
Samtalens fokus er fastholdelse og medarbejderens ønsker og forventninger til sit arbejdsliv. Seniorsamtalen bør derfor altid foregå mellem den enkelte senior og dennes leder. Det er lederen, der har den konkrete viden om muligheder for justeringer af opgave og ansvarsområder, behov for kompetenceudvikling mv.
Seniorsamtalen og HR-funktionen
På nogle - særligt store - arbejdspladser har personalefunktionen opbygget en væsentlige viden om seniorspørgsmål, herunder om f.eks. pension og seniorbonusordningen. Hvis det er tilfældet, kan en samtale mellem en medarbejder fra personalefunktionen og senioren være et godt supplement til seniorsamtalen.
Sidst opdateret : 10.11.2011