Følg op på samtalerne
Seniorsamtalen får kun effekt, hvis det aftalte bliver ført ud i praksis.
Før samtalen slutter, kan det derfor være en god idé at aftale, hvem der gør hvad og fastlægge et tidspunkt for et kort opfølgningsmøde, hvor leder og medarbejdere kan gøre status over det aftalte.
Hvis I holder seniorsamtalen som en integreret del af MUS, vil de forhold, lederen og medarbejderen har berørt under seniordelen, indgå som en naturlig del af det konklusionspapir og den udviklingsplan, der som oftest afslutter en MUS.
Hvis I holder seniorsamtalen som en selvstændig samtale, kan det på samme måde være en god idé at skrive et kort konklusionspapir.
Sidst opdateret : 20.01.2010