Tilbage til forsiden
 
Seniorsamtaler

Seniorsamtaler

Ældre medarbejdere skal i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen (MUS) have tilbud om en seniorsamtale.

Samtalen kan være en integreret del af MUS, eller den kan holdes som en selvstændig samtale. 

Tilbuddet om en seniorsamtale skal ikke fremsættes ved en bestemt alder. 

Det er op til samarbejdsudvalget at fastlægge retningslinier for afholdelsen af MUS og i tilknytning hertil tilbuddet om seniorsamtaler. 

Behovet for en seniorsamtale er forskelligt

Seniorer er lige så mangfoldige som andre medarbejdere. Det er derfor også individuelt, hvornår der er behov for en seniorsamtale. Nogle medarbejdere kan opleve det som stødende, hvis de bliver tilbudt en seniorsamtale, før de selv er begyndt at tænke på "den tredje alder". Omvendt bør drøftelser med den erfarne medarbejder om muligheder i senkarrieren erfaringsmæssigt ske før, medarbejderen begynder at overveje tilbagetrækning.

Hvornår forlader seniorer arbejdsmarkedet?

Moderniseringsstyrelsens motivationsundersøgelse viser, at 85 pct. af de 50-59 årige og 46 pct. af de ansatte i staten på 60 år og derover ikke har nogen aktuelle overvejelser om at forlade arbejdsmarkedet. Samtidig er der stor forskel på, hvornår ansatte indenfor forskellige personalegrupper i praksis trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige fratrædelsesalder er:

  • For lærere og kontorfunktionærer 62 år
  • For akademikere 64 år

Tilbuddet om seniorsamtale bør tage hensyn til disse forskelle.

Sidst opdateret : 21.11.2011
Mine genveje
Birgitte Høfde
Chefkonsulent
Center for HR og Ledelse
Email:bih@modst.dk 
Telefon: 33 95 69 50
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk