Tilbage til forsiden
 
seniorbonusordninger

Seniorbonusordningen

Seniorbonusordningen indebærer, at ansatte får ret til en seniorbonus, når de opnår en bestemt alder.

Den ansatte har ret til helt eller delvist at veksle sin seniorbonus til et ekstraordinært pensionsbidrag eller veksle en del af sin seniorbonus til et antal seniordage.

Ordningen gælder for ansatte, der opfylder kriterierne i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011.

Seniorbonusordningen dækker alle ansatte, der er omfattet af aftalen om senior- og fratrædelsesordninger.

Der vil på finansloven for 2010 og 2011 være indlagt midler på de enkelte ministerområder til dækning af udgifter i forbindelse med ordningen.

Præsentationsmateriale om Seniorbonusordningen fra Briefing den 25. februar 2009

 

 

Sidst opdateret : 10.05.2010
Mine genveje
Spørgsmål og Svar
Er ansatte på åremål omfattet af seniorbonusordningen?
Svar:
Ja, hvis de er omfattet af aftalen om senior- og fratrædelsesordninger.
Har ledere ret til seniorbonus?
Svar:
Ja, hvis de er omfattet af aftalen om senior- og fratrædelsesordninger.
Skal seniorbonussen udbetales ved kalenderårets udløb?
Svar:
Nej, bonussen følger ikke kalenderåret, men det år, der løber fra fødsels-dag til fødselsdag. Det betyder, at når en ansat har opnået ret til en seniorbonus, skal bonus-sen udbetales ved den først mulige lønudbetaling efter, at den ansatte har fremsat ønske herom. Hvis den ansatte ikke fremsætter ønske om udbeta-ling, skal arbejdsgiveren udbetale bonussen næste gang medarbejderen fylder år.
Følger afviklingen af seniordage fødselsdagsåret eller kalenderåret?
Svar:
Afviklingen går fra fødselsdag til fødselsdag.
Er tjenestemænd på rådighedsløn omfattet af seniorbonusordningen?
Svar:
Nej, de er ikke omfattet, da de ikke længere er ansat.
Er ansatte på individuel kontrakt omfattet af seniorbonusordningen?
Svar:
Nej, ansatte på individuel kontrakt er ikke omfattet af seniorbonusordningen, herunder finansieringen af ordningen. Arbejdsgiven og den ansatte kan imidlertid aftale at indføje vilkår, der svarer til seniorbonusordningen i den ansattes individuelle kontrakt. Ar-bejdspladsen skal blot selv finansiere, de omkostninger, der er forbundet hermed.
Har ansatte, der sidder i opsagt stilling, ret til en seniorbonus?
Svar:
Ja, hvis retten til seniorbonus indtræder inden den pågældende har fratrådt sin stilling.
Er seniorbonus pensionsgivende?
Svar:
Nej.
Indgår ATP i beregningen af seniorbonus?
Svar:
Ja, arbejdsgiverbidraget skal indgå.
Skal bonussen indgå i beregningen af feriegodtgørelse?
Svar:
Ja.
Hvilken løn skal udbetales på en seniordag?
Svar:
Der skal udbetales den sædvanlige løn eksklusiv variable tillæg, herunder over- og merarbejdsbetaling, éngangsvederlag, ulempetillæg – også selv om de er fast påregnelige.
Skal omregningsfaktoren 1/260 eller 0,003846 også anvendes ved be-regningen af prisen for en seniordag for en ansat med nedsat tid?
Svar:
Ja.
Hvordan beregnes seniorbonus for en ansat, der går på nedsat tid fx ½ år efter sin fødselsdag, hvor vedkommende får ret til seniorbonus?
Svar:
Seniorbonus beregnes på samme måde, som hvis den ansatte ikke fik ned-sat tid. Udgangspunktet for beregningen af seniorbonus er altid den sam-lede fast løn i den måned, hvori den ansatte har fødselsdag.
Hvordan beregnes værdien for ikke-afholdte seniordage, der skal ud-betales ved ansættelsesforholdets ophør?
Svar:
Seniorbonus udgør en fast procentdel af den ansattes samlede faste løn jf. side 8 i pjece ”Seniorbonus og seniorsamtaler”. Den ansatte kan vælge at veksle en del af bonussen til dage, men hvis dagene ikke holdes, er det den fulde seniorbonus, der skal udbetales. Hvis nogle af dagene har været af-holdt, er det den fulde seniorbonus minus de dage, der har været afholdt, der skal udbetales. Prisen på en seniordag fremgår af pjecen ”Seniorbonus og seniorsamtaler” side 12. Eksempel: Den ansattes seniorbonus udgør 10.000 kr. og en dag koster 1.500 kr. Hvis den ansatte holder 4 seniordage, skal den ansatte have ud-betalt 10.000 – (4 x 1.500 kr.) = 4.000 kr. Sker der noget, så den ansatte kun holder 1 af de aftalte 4 dage, skal den ansatte have udbetalt (10.000 – 1.500 kr.) = 8.500 kr. Hvis ansættelsesmyndigheden allerede har udbetalt 4.000 kr. (fordi den oprindelige aftale lød på 4 dage) skal de 4.000 kr. modregnes i de 8.500 kr.
Har ansatte, der fx fylder 65 år den 12. december 2011 og dermed har ret til seniorbonus, et år til at overveje, om vedkommende vil have bonussen udbetalt eller vekslet?
Svar:
Ja, selv om ordningen ophører 31. december 2011 har alle et år til at over-veje, hvordan bonussen skal anvendes. Hvis bonussen ønskes vekslet til et antal seniordage, vil afviklingen af dagene kunne finde sted indtil den 12. december 2013.
Kan arbejdsgiven indskrænke antallet af mulige måder, som seniorbo-nussen kan anvendes på?
Svar:
Medarbejderen har ret til at anvende seniorbonus på følgende 6 måder: • Den fulde seniorbonus udbetales sammen med den ansattes løn. • Den fulde seniorbonus indsættes på den ansattes bidragsdefine-rede pensionsordning. • En del af seniorbonussen udbetales sammen med den ansattes løn, og en del af seniorbonussen indbetales på den ansattes bi-dragsdefinerede pensionsordning. • En del af seniorbonussen veksles til seniordage, og det resteren-de beløb udbetales sammen med den ansattes løn. • En del af seniorbonussen veksles til seniordage og det resterende beløb indbetales på den ansattes pensionsordning. • En del af seniorbonussen udbetales sammen med den ansattes løn, en del af seniorbonus indbetales på den ansattes pensions-ordning og en del af bonussen veksles til seniordage. Herudover kan der indgås en individuel aftale mellem ledelsen og den ansatte om, at den fulde seniorbonus veksles til x seniordage. Det er alene denne sidste mulighed, som arbejdsgiveren kan fravælge.
Indgår udgiftsdækkende ydelser, der er skattepligtige, f.eks. telefongodt-gørelse, i beregningsgrundlaget for seniorbonus?
Svar:
Nej, det er ikke løn.
Er ansatte efter journalistoverenskomsten omfattet af ordningen, selvom de ikke er omfattet af en centralorganisation?
Svar:
Ja, der er aftalt en tilsvarende ordning i journalistoverenskomsten.
Indgår gruppelivstillægget i beregningsgrundlaget for seniorbonus?
Svar:
Ja.
Hvordan beregnes bonus for timelønnede?
Svar:
Hvis den timelønnede er ansat med en bestemt brøkdel af fuldtidsbeskæftigelse, kan bonus beregnes af denne brøkdel af den samlede faste løn ved fuldtidsbeskæftigelse. Hvis den timelønnede arbejder med ubestemt og vekslende timetal måned for måned, kan bonus beregnes på grundlag af den samlede løn som beskrevet i pjecen i de seneste 12 måneder før bonusmåneden. Se også særligt spørgsmål om timelønnede undervisere, der ikke er omfattet af seniorbonusordningen.
Er timelønnede undervisere omfattet af seniorbonusordningen?
Svar:
Personer, der er ansat efter Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning eller Undervisningsministeriets cirkulære af 10. juli 2000 om ansættelse af timelærere ved handelsskoler og tekniske skoler, er ikke omfattet af seniorbonusordningen, da de nævnte cirkulærer er ensidigt fastsat.
Er ansættelse i særlige job med løntilskud (socialt kapitel), herunder fleksjob og servicejob, omfattet af seniorbonusordningen?
Svar:
Ja, hvis ansættelsen sker i henhold til kollektiv overenskomst.
En medarbejder fylder bonusrelevant alder i februar. Efterfølgende får den pågældende en varig tillægsforhøjelse med virkning fra 1. januar. Skal bonussen omberegnes?
Svar:
Ja
En medarbejder går på pension med udgangen af april måned og fylder bonusrelevant alder den 1. maj. Får den pågældende ret til bonus?
Svar:
Nej, den pågældende er ikke ansat på fødselsdagen.
Hvordan afgøres tvivlsspørgsmål om tjenestemænds placering på centralorganisation?
Svar:
For tjenestemændenes vedkommende findes der i SLS et begreb, der hedder klassificerede stillingskoder. Ved valget af klassificeret stillingskode angiver ansættelsesmyndigheden, under hvilken centralorganisations forhandlingsområde, den enkelte stilling hører. Se SLS-guiden. Det er disse stillingskoder, der har ligget til grund for de økonomiske fordelinger, der har været bestemmende for bonussens størrelse. Det er vigtigt at checke, at alle tjenestemænd står i lønsystemet med de korrekte klassificerede stillingskoder, og ansættelsesmyndigheden må reagere, hvis det viser sig, at der er anvendt en stillingskode, der ikke er knyttet til den centralorganisation, der har forhandlingsretten. Grundlæggende er det sådan, at centralorganisationerne efter hovedaftalen for tjenestemænd skal indgå en grænseaftale, der regulerer, hvilken centralorganisation der har forhandlingsretten for de enkelte tjenestemandsstillinger. Det er altså ikke noget, Finansministeriet har indflydelse på. Udgangspunktet er, at den forhandlingsberettigede organisation er den, med hvem der ved stillingens oprettelse er aftalt klassificering af stillingen. Det ændrer principielt ikke noget ved dette forhold, at det i praksis har været en anden organisation, der i det daglige har varetaget forhandlingsretten, f.eks. TAT for ansatte ikke-akademikere i traditionelle akademikerstillinger. Hvis der opstår tvivl om forhandlingsrettens placering, der ikke kan løses lokalt, vil sagen kunne forelægges for Personalestyrelsen med henblik på afklaring på centralorganisationsniveau.
Hvordan beregnes bonussen, hvis den ansatte af særlige grunde har en atypisk månedsløn i fødselsdagsmåneden, f.eks. hvis den pågældende fratræder i måneden eller afvikler ferie uden løn?
Svar:
I sådanne tilfælde kan bonussen beregnes på grundlag af en normal-måned.
Kan feriegodtgørelse på 12½ % og søgne-/helligdagsbetaling for timelønnede, hvis bonusgrundlag beregnes af den samlede løn i de seneste 12 måneder før bonusmåneden som beskrevet i pjecen, medregnes i grundlaget for beregning af bonus?
Svar:
Ja
Chefkonsulent
Center for Personalejura
Email:gne@modst.dk 
Telefon: 33 95 52 84
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk