Fastlæg metoder
Der er mange veje til at fastholde seniorer længere tid i job.
Indholdsrige arbejdsopgaver og løbende kompetenceudvikling er centralt. Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet spiller også en væsentlige rolle
To andre muligheder er individuelt af aftalte seniorordninger og seniorbonusordningen.
Når I kender behovet, kan I afgøre, hvilke metoder, der bedst kan medvirke til at fastholde seniorer og seniorernes viden på jeres arbejdsplads.
Samarbejdsudvalget og involvering af medarbejderne
I skal drøfte rammerne for og indholdet af arbejdspladsens seniorindsats i samarbejdsudvalget. Det kan ske i forbindelse med, at udvalget drøfter den generelle personalepolitik eller ved en selvstændig drøftelse af seniorforhold.
Som HR-funktion kan I kvalificere drøftelserne ved på forhånd at have udarbejdet en status og et oplæg til indsatser.
I kan også nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for de forskellige personalegrupper på jeres arbejdsplads, der kan udarbejde et forslag til fastholdelsesinitiativer.
Sidst opdateret : 20.01.2010