Tilbage til forsiden
 
dødsfald andre ansatte

Andre ansattes dødsfald

Her kan du se, hvordan I skal forholde jer, når en af jeres ansatte på individuel kontrakt afgår ved døden.

Løn

For alle ansatte ophører ansættelsen - og dermed pligten til at betale løn - på dødsdagen. Dødsfald skal derfor indberettes i lønsystemet.

Praksis i staten er, at der for alle ansatte betales løn måneden ud.

En aftalt fratrædelsesordning bortfalder ved dødsfaldet. Se PAV afsnit 30.4.1. Efterladte/boet har ingen rettigheder i forhold til en fratrædelsesordning. Deres rettigheder opgøres efter reglerne om efterindtægt/efterløn, som omtales i efterfølgende afsnit.

Afdødes rettigheder skal i øvrigt opgøres og afsluttes på samme punkter som ved afsked.

Efterindtægt/efterløn

I skal undersøge, om afdødes efterladte har ret til efterindtægt/efterløn.

Med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, kan der blive tale om at udbetale efterindtægt/efterløn.

Hvis den ansatte var funktionær, følges funktionærlovens regler. Se PAV afsnit 31.3.11.1.

For ikke-funktionærer er ret til efterindtægt/efterløn afhængig af kontraktens indhold.

Der gælder dog en særlig regel ved død som en umiddelbar følge af tilskadekomst i statstjenesten. Se PAV afsnit 31.3.11.2.

Gruppeliv

I skal indberette dødsfaldet til 'Forenede Gruppeliv' (FG), hvis I har indbetalt præmie til FG for den afdøde. Se cirk. om gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

Pension

Indbetaling af pensionsbidrag stopper, når der ikke længere udbetales løn. I bør orientere eventuelle efterladte om, hvilken pensionsordning afdøde var omfattet af.

I bør ligeledes orientere pensionsinstituttet om, at den ansatte er afgået ved døden.

Sidst opdateret : 21.12.2011
Mine genveje
Værktøjer
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk