Tilbage til forsiden
 

Bedømmelse af ansøgere

Der gælder en række regler i forbindelse med bedømmelsen af ansøgere

Bedømmelse af ansøgene

For en tjenestemand, der søger en tjenestemansstilling, skal den pågældendes nærmest overordnede chef afgive en § 8-erklæring. Se PAV afsnit 15.2.1.7. Hvis denne erklæring ikke er vedlagt ansøgningen, skal I indhente den.

I bør konkret vurdere betydningen af ansøgerens eventuelle frivillige arbejde. Se PAV afsnit 15.2.1.7.

Når den bedst kvalificerede ansøger er fundet, skal processen afsluttes korrekt. Ved afgørelsen af, hvem I vil ansætte, må I ikke tage hensyn til nedenstående:

  • Helbredsforhold, medmindre det er begrundet i stillingens indhold, se PAV afsnit 15.2.2.6 og 15.2.2.7 samt 15.3.2.5.
  • Race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. forskelsbehandlingsloven og PAV afsnit 15.2.2.10. 
  • Medlemskab eller manglende medlemskab af en bestemt fagforening. Se PAV afsnit 15.3.2.11
  • Straffede personer må ikke på forhånd udelukkes fra at komme i betragtning til ansættelse, jf. cirk. 14/1 1963. I skal foretage en konkret bedømmelse. Se PAV afsnit 15.2.2.14. Eventuelt kan I indhente en straffattest. Se PAV afsnit 15.2.2.15.

Hvis I har haft en handicappet ansøger til samtale - efter de særlige regler om handicappedes fortrinsret til ansættelse - og I ikke ønsker at ansætte den pågældende, skal I afgive en skriftlig redegørelse til og forhandle med jobcenteret, inden I kan besætte stillingen. Se PAV afsnit 15.2.2.12.

Afslag

De ansøgere, der ikke har fået stillingen, skal have en begrundelse for afslaget. Se PAV afsnit 9.1.12

Det kan være en god idé, at I ringer til de ansøgere, som har været indkaldt til samtale.

Læs mere om reglerne når I har valgt jeres nye medarbejder, og skal igang med ansættelsen

 

Sidst opdateret : 31.08.2010
Mine genveje
Værktøjer
Spørgsmål og Svar
Hvordan slår jeg en ledig stilling i staten op?
Svar:

Ledige stillinger i staten skal slås op, så de er offentligt tilgængelige. Det gør du ved at slå dem op på Arbejdsmarkedsstyrelsens jobdatabase Jobnet.dk, evt. gennem Statens eRekruttering. Alle stillingsopslagene herfra bliver automatisk vist på Job-i-Staten.dk.

For at opslå stillinger på Jobnet.dk skal din institution være oprettet som bruger. Du opretter jer som bruger på Jobnets-forside, hvor du under menuen 'Arbejdsgiver' skal vælge 'Opret jobannonce'. Det aktiverer en log on funktion, hvor der er mulighed for at tilmelde sig Jobnet. Du skal oplyse din institutions P-nummer. Hvis institutionen består af flere arbejdspladser i landet, skal du også opgive et P-nummer for den relevante arbejdsplads.

Der er knyttet en særlig supportfunktion til Jobnet, som institutionen kan benytte sig af, såfremt der er spørgsmål eller problemer med oprettelsen som bruger eller indrykning af jobannoncer. Jobnets support kan kontaktes på tlf. 70 15 20 30 og har åbnet på hverdage fra 08.00 - 22.00 og i weekenden fra 10.00 - 14.00.

Du kan læse mere om opslag af stillinger i cirkulæret om statslig rekruttering via internettet.

Hvad gør jeg, hvis der er fejl i et stillingsopslag?
Svar:

Hvis du har oprettet et stillingsopslag gennem Statens eRekruttering, kan du rette opslaget der og genpublicere det til Jobnet.dk. Herefter opdateres opslaget på Job-i-staten.dk. Hvis du selv har lagt opslaget ind på Jobnet.dk, kan du kontakte supporten og få det rettet. Supporten kan kontaktes på tlf. 70 15 20 30 og er åben på hverdage fra kl. 08.00 - 20.00 og i weekenden fra kl. 10.00 - 14.00. Der er en særlig support for annoncegodkendelse med tlf. 70 25 87 25. Åben hverdage 8-15, dog torsdag 8-17.

Hvad koster det at slå en stilling op på Job-i-staten.dk (via Jobnet.dk)?
Svar:

Der bliver opkrævet et bidrag pr. annonce. Bidraget er fra 24. maj 2011 650 kr. Moderniseringsstyrelsen fastlægger hvert år i september prisen pr. annonce. Prisen gælder for det kommende år (1.9. - 31.8.).

Fejl i fakturaen - hvor henvender jeg mig?
Svar:

Hvis der er fejl i fakturaen, skal du kontakte Moderniseringsstyrelsens økonomi- og regnskabsteam på tlf. 33 92 40 49.

Hvor slår jeg ledige integrations- og oplæringsstillinger op?
Svar:
Der gælder samme regler om opslag af integrations- og oplæringsstillinger, som om opslag af ordinære ledige stillinger i staten. Det vil sige, at integrations- og oplæringsstillinger skal opslås på jobnet, hvorefter de automatisk bliver vist på job-i-staten. Læs mere om opslag af ledige stillinger i staten under punktet rekruttering.
Julie Bjerre
Fuldmægtig
Center for HR og Ledelse
Email:jbj@modst.dk 
Telefon: 33 95 17 27
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk