Åremal
Her kan du læse om, hvem der kan ansættes på åremål og hvordan
Hvilke stillinger kan besættes på åremål?
Åremål er en tidsbegrænset ansættelse af tjenestemænd.
Åremål er beskrevet i PAV kapitel 13.
Reglerne om åremål findes i
Overenskomstansatte kan også ansættes på åremål. De ansættes efter principperne i aftale om åremål og aftale om forlængelse af åremål og genansættelse på åremål.
Hvad betyder åremål
En ansat på åremål får et særligt åremålstillæg, der aftales konkret. Der kan også aftaltes vilkår om tilbagegang til en stilling og et beløb ved fratrædelse.
Hvornår bruges åremål
Nå I får oprettet en ny stilling eller besætter en stilling, bør I overveje, om ansættelse på åremål med fordel kan anvendes.
Om det kan være en fordel, kan I bl.a. se på ud fra disse vejledende kriterier:
- Tidsbegrænset ansættelse i stillinger, hvor arbejdsopgaven eller udpegningen til hvervet er tidsbegrænset, og hvor tidsbegrænsningen er klar og af væsentlig betydning i relation til opgaven eller den udpegede person.
- Ansættelse i stillinger, hvor forventede ændringer i opgaver, organisation og struktur med en vis sandsynlighed vil ændre den pågældende stillings indhold.
- Ansættelse i stillinger, der stiller særlige krav til fornyelse i forskningsmæssig, kunstnerisk, merkantil, teknisk eller anden kreativ henseende, og hvor kravene til fornyelse har en selvstændig, konkret begrundet betydning
Hvornår kan en stilling besættes på åremål
For et en stilling kan besættes på åremål forudsætter det en aftale med den forhandlingsberettigede organisation inden stillingen slås op. En sådan aftale kan I selv indgå.
Hvis der er tale om en stilling i en institution, som er omfattet af rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten skal der ikke indgås aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Aftalen skal her indgås med chefen selv. I vurderer og beslutter selv om stillingen skal besættes på åremål.
Hvem indgår man aftale med
Aftale om åremål, indgår I med den forhandlingsberettigede organisation. Hvis der er tale om en stilling i en institution omfattet af rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten, indgår I aftalen med chefen selv.
Der skal ikke sendes kopi af åremålsaftaler eller ske indberetning til Moderniseringsstyrelsen.
Det fremgår af cirkulærets pkt. 7 i åremålsaftalen, at Moderniseringsstyrelsen skal have tilsendt kopi af indgåede åremålsaftaler til orientering. Denne fremgangsmåde er ændret. Ministerierne skal herefter ikke længere indsende eller indberette åremålsaftaler.
Sidst opdateret : 08.11.2011