Opfølgning og evaluering
Sørg for løbende at følge op på resultatlønsmålene. Det understøtter den løbende dialog om opgaver og prioriteringer.
Fasthold fokus ved løbende opfølgning
Løbende dialog om mål og opgaver i løbet af kontraktperioden hjælper jer til at fastholde fokus på de strategiske indsatsområder.
Hvis I bruger kvalitative mål, er en opfølgende dialog om resultatlønskontraktens mål ekstra vigtig. Dialogen mellem lederen og dennes leder sikrer fokus og retning, og støtter lederen i at opnå gode resultater.
Løbende drøftelser af mål i ledelsesgruppen kan også være en katalysator for fælles dagsordener og mål samt for fokus på tværs af ledelsesgruppen.
Evaluering
Evaluer og juster jeres resultatlønsmål hvert år. På den måde bliver resultatløn et dynamisk ledelsesværktøj, der benyttes aktivt. Skift fokus og mål, så resultatlønsmålene afspejler de strategiske indsats- og udviklingsområder, der er højst på dagsordenen.
Sidst opdateret : 09.08.2011