Resultatløn til (mellem)ledere og chefer
Med resultatløn tydeliggør I jeres forventninger til lederne og skaber en kobling til honorering af deres indsats.
Sæt fokus på vigtige mål
Resultatløn til ledere er et styrings- og prioriteringsværktøj for topledelsen, som hjælper til at sætte konkrete mål samt kroner og ører på forventninger til lederne.
Brug resultatmål til at konkretisere væsentlige strategiske indsatsområder for de enkelte afdelinger/kontorer/teams. Det kan bidrage til at skabe en rød tråd gennem arbejdspladsen med et forpligtende fokus på mål og prioriteringer.
Resultatløn til ledere kan også bidrage til en mere gennemsigtig løndannelse, hvor der er klare kriterier og gode argumenter for, hvorfor en leder får den løn, han/hun får.
Hvordan får I effekt af resultatløn til ledere?
Moderniseringsstyrelsen har besøgt en række institutioner med erfaring i resultatløn til ledere. De fremhæver en række pointer for at få gavn af resultatløn til ledere.
Resultatløn er fremadrettede engangsvederlag
Resultatløn ydes i form af engangsvederlag på baggrund af en række på forhånd definerede resultatmål. Resultatlønnen udløses, i det omfang betingelserne i resultatlønsaftalen er opfyldt.
Resultatløn kan aftales pensionsgivende.
Resultatløn til direktører
I denne sammenhæng defineres chefer og (mellem)ledere som alle andre ledere end institutionens øverste leder. Du kan finde vejledning om resultatløn til direktører i 'Ansvar for styring - vejledning om styring fra koncern til institution'.
Gode råd fra Rigsrevisionen
Rigsrevisionen har undersøgt brugen af resultatløn til direktører og chefer og fremhæver, at resultatløn er et vigtigt supplement til at aflønne chefer og direktører. Resultatløn understøtter mål- og resultatstyring ved at sætte fokus på mål og effekt.
Rigsrevisionen anbefaler, at institutioner, der alene anvender engangsvederlag, overvejer, om anvendelse af resultatløn i højere grad kan skabe en sammenhæng mellem institutionens mål og chefens indsats og resultater.
Rigsrevisionen har opstillet en række gode råd til en bedre anvendelse af resultatløn til ledere og chefer, men understreger også, at det er vigtigt at tilpasse brugen af resultatløn til den enkelte institutions behov.
Rigsrevisionen har i den forbindelse en række anbefalinger, der kan læses her.
Sidst opdateret : 21.11.2011